NORD Gear fejrer Lone C. Fogtmanns 30-års jubilæum som ansat

Den 15. januar 2023 kunne Lone C. Fogtmann fejre 30-års jubilæum hos NORD Gear Danmark A/S. Lone er således den medarbejder i NORDs danske afdeling der har været ansat i flest år. Det blev fejret på hovedkontoret i Kliplev sammen med kollegerne.

Siden 1993, blot fire år efter at NORD fik sin lokale afdeling i Danmark, har Lone været ansat hos NORD. Lone har fulgt udviklingen af NORD tæt igennem årene. ”Da jeg startede i 1993 var NORD Gear Danmark A/S blot en lille afdeling med fire ansatte. Og som ansat dengang var der derfor mange forskellige opgaver jeg skulle varetage, fx opgaver som ordrebehandling, forsendelse og al mulig forefaldende arbejde. Det er helt anderledes fra i dag, hvor vi er 20 ansatte, og hvor jeg udelukkende arbejder med økonomistyring”, fortæller Lone.

Det at være en del af udviklingen af NORD har været spændende. I år 2000 flyttede firmaet fra små lokaler, i Tinglev, til nybyggeri med kontor og lager i Kliplev. Det blev dog hurtigt for småt, og allerede i år 2008 blev lageret derfor udvidet. Frem til år 2020 arbejdede Lone under den danske direktør Per Henrik Juhl, ”Per var god til at se muligheder, og dygtig til at få virksomheden til at vokse”, fortsætter Lone.

Der er således sket meget fysisk og organisatorisk med virksomheden gennem årene, og Lone glæder sig til at følge virksomhedens udvikling fremadrettet, under den nye direktør Peter Vestergaard. ”Det at have en medarbejder som Lone har været med til at gøre det nemt for mig at overtage stillingen efter Per Henrik Juhl, da Lones mange års erfaring bevirker, at hun har helt styr på al økonomistyringen”, fortæller Peter. I de blot to år Peter har været direktør, for den danske afdeling af NORD, er der sket meget med medarbejderstaben der er blevet udvidet med yderligere fem medarbejdere. ”Generelt har medarbejderne hos NORD Danmark en meget høj anciennitet, og lige nu ligger den på 10,5 år. Vi sætter pris på medarbejdere med mange års erfaring, og forsøger at skabe de bedste rammer for dem. Derfor er vi også meget stolte over at kunne fejre Lones 30-års jubilæum i år”, fortsætter Peter.

Hos NORD Gear Danmark A/S takker vi Lone C. Fogtmann for de mange år som ansat hos os, og ser frem til at fortsætte samarbejdet.

LÆS også: EcoVadis: NORD når højt op på bæredygtighedsranglisten
NORD Drivesystems A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger