35 års produktion af frekvensomformere i Aurich NORD Electronic DRIVESYSTEMS GmbH
Siden begyndelsen af 1980erne har NORD DRIVESYSTEMS, en af verdens førende totalleverandører af elektrisk, mekanisk og elektronisk drevteknik, haft sit eget produktionsanlæg for elektronikkomponenter i den nordvestlige del af Niedersachsen. I 2023 fejrer NORD Electronic DRIVESYSTEMS GmbH sit 35 års jubilæum.
I over 40 år har NORD DRIVESYSTEMS udviklet drevelektronik og er en af pionererne inden for innovativ frekvensomformerteknik. På fabrikken i Aurich i Østfrisland producerer NORD DRIVESYSTEMS drevteknik på op til 160 kW (frekvensomformere og motorstartere).
Pioner inden for frekvensomformerteknik
Fremstillingen af drevelektronik i Aurich startede i begyndelsen af 1980erne. Over tid blev produktionsanlægget og porteføljen løbende udvidet. NORD Electronic DRIVESYSTEMS GmbH beskæftiger nu 180 personer (plus yderligere 40 personer i udviklingsafdelingen) og har en produktionskapacitet på 400.000 enheder – hvad enten det er styreskabsinvertere eller decentraliserede frekvensomformere (op til 22 kW).
Maksimal fleksibilitet og individualitet i elektronisk produktion
Den automatiserede og fleksible produktionsstruktur i Aurich er state-of-the-art og gør det muligt at behandle alle ordrestørrelser på samme måde. Selv små batchstørrelser er mulige takket være fleksibel produktion. I 2022 forlod 185.000 enheder fabrikken, og tendensen er stigende. Efterspørgslen efter især individuelt tilpasset drevelektronik bliver stadig større. For optimalt at imødekomme den voksende efterspørgsel investerede NORD sidste år 2,5 millioner euro i fabrikken og udvidede arealet til projektmontage til 3.000 m2 fordelt på to niveauer. I alt er produktionsarealet på 7.000 m2 og kontorarealet på 1.300 m2.
Yderligere udvidelse planlagt
Uanset om frekvensomformerene leveres i Europa, Kina eller USA – alle NORD frekvensomformere produceres i NORDs produktionsanlæg i Aurich, Østfrisland. Fabrikslederen Gerhard Harms siger: “Frekvensomformere er en grundlæggende komponent i effektive og intelligente drevsystemer. I Aurich kan vi reagere hurtigt og fleksibelt på kundernes krav og markedsændringer og er ideelt rustet til den stigende efterspørgsel.” Udvidelsesplanerne er langt fra afsluttet: Købet af en tilstødende grund med et areal på 1,8 ha sikrer yderligere udvidelse af fabrikken i Aurich.






