Det tekniske hjørne – Det er spørgsmål om tid før vi får autonome droner

Udviklingen inden for selvkørende biler er allerede i gang. Den samme udvikling kommer til at ske inden for droner. Ligesom at der skal være en chauffør til stede, når man tester selvkørende biler, så skal der i dag også stå en pilot og holde øje med en autonom drone. Men det er spørgsmål om tid før at virksomhederne ser oplagte business-cases på området og presser på for at få ændret lovgivningen.

Vi er ret sikre på at lovgivningen kommer til at ændre sig. Vi kan se, at rundt om i verden så ændrer lovgivningen i forhold til, at man skal have selvkørende biler. Det er derfor et spørgsmål om tid, at den samme lovgivning bliver indført for droner, der flyver selv. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvor moden teknologien er. For ti år siden fik du jo ikke lov til at køre en selvkørende bil rundt i en by. Det gør man i dag. Der er stadig reglen med, at der skal sidde en chauffør. Det er lidt der, vi er med droner, hvor der skal stå nogen og være klar.

Oplagte use-cases
Der er en række oplagte use-cases inden for droner, der flyver selv. Det være virksomheder, der som Amazon, ønsker at bringe pakker ud. Det kan også være overvågning af store infrastrukturer som broer, motorveje og højspændingsledninger eller inspektion af tage. Man kan også bruge en drone til at overflyve noget skov for at se, hvor mange træer, der er.

Det kunne også være at bringe udstyr ud til svært tilgængelige områder eller til eftersøgning af forsvundne personer. Hvis en person kommer til skade i et område, der er svært tilgængeligt, kan man bruge en drone til at bringe udstyr derud.

Det er spørgsmål om tid før det bliver mere sikkert at bilerne kører selv end at et menneske kører dem. Det vil være det samme med droner. På et tidspunkt vil det være mere sikkert, at det er en computer, der styrer den. Det er også derfor, at vores fremtidige arbejde går på use-cases, hvor der ikke nødvendigvis står nogen og kigger på den, men at den flyver selv.

I stedet for at du siger, at du skal overflyve det her område, så kan du sige, at jeg skal bruge data herfra, og så må det være op til dronen selv at planlægge, hvad der skal gøres og hvad der skal samles ind. Det er en automatisering.

Mange use-cases kræver åbne drone-platforme
Drone-markedet består i dag af nogle få spillere, som sidder tungt på markedet, og som faciliterer, hvad dronerne kan bruges til. Som virksomhed kan du ikke gå ind og lave det, du har lyst til, fordi det bliver ikke understøttet af de platforme, der findes på markedet.

Netop derfor arbejder vi på Alexandra Instituttet med at stille åbne drone-platforme til rådighed, der gør det nemmere at gå ind og pille i maskinrummet på droner. Det vil gøre det nemmere at sætte ekstra hardware på dronerne, hvilket i dag er stort set umuligt, fordi de ikke er programmeret til det. Med open source droner så kan man samle data ind og styre dem, på et mere præcist niveau, og dermed udføre nogle af de ting, som man gerne vil.

Fra et teknisk synspunkt er open source meget nemmere at arbejde med. Det gør det nemmere at smide nye sensorer eller anden ekstern hardware på. Det gør det også nemmere at gå ned i materien og kode, hvis du skal have dronen til at indsamle noget specifikt data. Derudover er open source-droner også billigere. Mange af delene er open source, hvilket gør det nemmere at skifte dele ud mellem to forskellige droner.

Det er netop, hvor hurtigt en drone kan bearbejde og reagere på data, der er helt centralt. Vi kalder det ‘data-loopet’, altså, hvor hurtigt en drone kan bearbejde data, når den er i luften.

Det er essentielt, når en autonom drone f.eks. skal finde frem til metanudslip fra biogasanlæg, som er en aktuel case, som vi har arbejdet med på Alexandra Instituttet i samarbejde med Force Technology. Et sådan udslip vil man selvfølgelig gerne finde, så man kan få det lukket. Men man kan ikke se det med det blotte øje. En drone, der opsamler data, kan derimod ‘mappe’ et stort område og kan ved hjælp af en algoritme spore sig frem til, hvor gasudslippet kommer fra.

Det kan vi godt gøre med en lukket platform, men det kræver, at man samler dataen ind, kommer ned omkring platformen, og sender den op igen, så den kan reagere på dataen. Det gør data-loopet langsommere end hvis man kunne gøre det direkte fra dronen, som vi kan med en open source platform.

Fakta:
Den seneste kortlægning viser, at der blev solgt 140.000 droner i verden i 2014. Tallet forventes at stige til 1,7 mio. droner i 2020.

Herhjemme bliver droner primært brugt til medie- og filmproduktion, hvor 45 procent af de professionelle droner finder deres beskæftigelse. Resten fordeler sig på arkitekt- og ingeniørvirksomheder (9%).

7 % bruger droner til undervisning og forskning. Resten fordeler sig i brancher som computerprogrammering (5%), detail- og engroshandel (5%) og forsvar og beredskab (5%).

Lee Lassen og Morten Skov