Af Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi
Bygningers potentiale i energisystemet
Bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og står derfor centralt i den grønne omstilling. Men de fleste forbrugere efterspørger først og fremmest komfort, og spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forene det gode tilbud til bygningens ejer og bruger med det gode tilbud til energisystemet. Det kræver bedre muligheder for at udvikle forretningsløsninger og ændringer i både regulering, marked og prissignal.
På den baggrund bliver en central målsætning at få den del af infrastrukturen, som bygningerne står for, til at spille bedre sammen med forsyningsselskabernes infrastruktur, så man herigennem kan få mest ud af vores investeringer. Samtidig vil det bidrage til de politiske mål om mere vedvarende energi fra vind og sol, lavere CO2-udledning og flere energieffektiviseringer – På vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050.
Data driver produktudviklingen
Hvad du ikke måler, kan du ikke styre. Det gælder også bygninger. Uanset om vi taler el, varme, gas, vandforbrug, indendørstemperatur, CO2-indhold i luften mm., så er adgangen til grundlæggende data om bygningen det afgørende første skridt for at udvikle forretningsløsninger, der kan hjælpe ejere, lejere og andre interessenter i bygningen til en bedre drift.
Derfor er en realisering af ønsket om ”at sætte data fri” helt afgørende – både for at markedets kommercielle aktører kan screene markedet for, hvor potentialet ligger, og for at de gennem brug af data kan udvikle de løsninger, som efterspørges.
Bygninger – en del af den grønne omstilling
For at gøre bygninger til en del af den grønne omstilling er det første skridt derfor en øget anvendelse af de muligheder, som data og digitalisering giver os. Det skal bruges til at imødekomme kundens behov. Kun herigennem kan forbrugeren sættes i centrum for den grønne omstilling.
Nogle vil efterspørge grønne løsninger, men det store forretningspotentiale ligger i at omsætte det kendskab, data giver til bygningens drift. Det kan fx øge og kombinere efterspørgslen efter at bruge energi, når den er grøn, spare energi, skabe et godt indeklima, sikre en lavere forsikringspræmie, og lave en rentabel, forebyggende indsats fx mod angreb af skimmelsvamp i bygningen.
Fleksibilitet – en ny værdistrøm
Stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol vil gradvis presse energisystemet og give timer med meget høje el-priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden.
Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybrid-løsninger, fx el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj.
Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges, når el-/varmeprisen er lavest.
Herudover så efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis forbruget i flere bygninger puljes af såkaldte aggregatorer, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer, som både giver mulighed for aggregering og for at sende klare prissignaler til forbrugerne, der belønner fleksibilitet.
Vi gør os klar til fremtiden
I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber. Elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugerne skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion.
Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregatorer kan automatisere en reaktion, de kan pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til fjernstyring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl mm. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov og sådan at det matcher de tidspunkter hvor strømmen er grøn.
