Lumega Denmark ApS Transformation og stiftelsen af Run Group ApS

Lumega Denmark ApS Transformation og stiftelsen af Run Group ApS

Et Nyt Kapitel indenfor Europæisk Belysning

Lumega Denmark ApS blev i starten af 2010 grundlagt og trådte frem som en banebrydende kraft indenfor belysningsindustrien. Virksomheden blev etableret af Rune Søgaard Larsen, der på det tidspunkt var en velkendt forfatter af den første tekniske bog på dansk om Lys-Emmiterende Dioder, også kendt ved forkortelsen LED. Han var på det tidspunkt en ung mand i starten af tyverne med store drømme og stærk passion for LED-belysning. Han rejste rundt i Danmark og Sverige hvor han afholdte foredrag om LED teknologien. I 2014 nåede han sin målsætning på 300 foredrag og besluttede sig derefter at  fokusere udelukkende på belysningsbranchen og lagde derfor foredragene på hylden.

Rune Søgaard Larsen fik etableret en portefølje af kunder hvor han over flere år leverede LED-belysningsarmaturer til diverse projekter. Hans virksomhed voksede, og for at understøtte forretningen fik  han opbygget et et team og stod i en ny rolle som leder. I perioden fra 2014-2016 blev projekterne større, og nye potentielle kunder fra udlandet begyndte at kontakte virksomheden.

I 2018 tog Rune Søgaard Larsen springet til det næste niveau og rejste til 32 lande på ét år. Hver gang var han væk i cirka 3-6 dage. Det krævede hårdt arbejde og dedikation, men han formåede at formidle sin forretningsidé til distributører og agenter. Aftaler blev underskrevet, og Rune Søgaard Larsen var stolt over at få implementeret hans egne dansk designede belysningsarmaturer i projekter over store dele af verden. Til tider var det en hård kamp, men det var det hele værd, da nye perspektiver og forretningsmuligheder åbnede sig.

Fra 2018-2019 oplevede virksomheden stor succes med projekterne i udlandet, men da COVID-19-pandemien ramte, havde distributører og agenter på verdensplan næsten ingen aktivitet på grund af nedlukninger og restriktioner.

Som en konsekvens af COVID-19 blev Rune Søgaard Larsen og teamet nødt til at ændre forretningsstrategi. Organisationen i Lumega gik fra at sælge ret godt i andre lande til næsten ingen salg. Som resultat valgte Rune Søgaard Larsen kun at fokusere på de danske kunder. Ændringen i forretningsstrategi viste sig at være det bedste træk i Lumegas historie. Virksomheden øgede salget og oplevede betydelig økonomisk vækst i perioden fra 2019-2021.

Efter pandemien kæmpede mange virksomheder for at komme tilbage på sporet på grund af betydelige økonomiske tab og øget gæld, der førte til flere konkurser. Desværre stod Lumega Denmark ApS over for et nyt tilbageslag i oktober 2023, der bedrøveligt førte til konkurs. Virksomheden led under betydelige økonomiske tab som følge af uventet insolvens hos to store kunder. Som resultat stod virksomheden over for store udfordringer. De mange udskudte byggesager og dækning af faste månedlige udgifter, gjorde det svært, at komme sig.

I ånden af ansvarlig forretningspraksis har Rune Søgaard Larsen haft et tæt samarbejde med Kurator for at maksimere afkastet for kreditorer og minimere tab for banker og leverandører, der var forbundet med Lumega Denmark ApS. Denne forpligtelse til økonomisk ansvarlighed understreger hans dedikation til etisk adfærd og virksomhedsintegritet.

Efter at sige farvel til Lumega Denmark ApS og vende tilbage til tegnebrættet, er Rune Søgaard Larsen begejstret for at annoncere etableringen af en ny virksomhed – Run Group ApS. Under paraplyen af Run Group ApS introducerer han tre datterselskaber: Lumega Europe ApS, Luxega Europe ApS og Lumegahome ApS. Disse datterselskaber er alle registrerede varemærker og vil med den samme produktportefølje samlet operere i hele Europa, hvilket giver virksomhederne mulighed for at strømline driften og forbedre kundeservicen.

Run Groups formål er at omtænke og revolutionere belysningsindustrien i Europa. Med en enkelstående vision om at blive den mest nærværende og serviceorienterede tekniske belysningsproducent i Europa. Run Group er dedikeret til strategisk vækst. For at opnå dette vil gruppen selektivt indgå partnerskaber med kunder og sikre et gensidigt gavnligt og bæredygtigt forretningsforhold.

Det er vigtigt at bemærke, at Run Groups beslutningsproces vil indebære respektfuldt at afvise partnerskaber med nogle potentielle kunder for at opretholde de højeste standarder for service og nærværende adfærd. Denne selektive tilgang sikrer, at fokus forbliver på at levere enestående værdi til kunderne og fremme langvarige partnerskaber.

Mens Rune Søgaard Larsen begiver sig ud på denne nye rejse med Run Group, udtrykker han sin taknemmelighed for den støtte, der er blevet ydet i overgangsperioden. Rune Søgaard Larsen og det nye team ser frem til de nye muligheder, der venter, og ser frem til at belyse det europæiske marked gennem innovation, enestående service og nærvær.

Lumega – Quality of life and light.

Find mere nyt og viden om Belysning her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger