Celectas udvider og investerer i nye forretningsområder

Peter Boltau og Flemming Svanholm

Software-virksomheden Celectas investerer i nye forretningsområder og udvider produktporteføljen med to nye softwareløsninger, når virksomheden pr. 1. september 2024 overtager produkterne ABAinfo og Web-access fra sikringsvirksomheden Actas A/S. Med overtagelsen af de to produkter følger også de medarbejdere i Actas, der er specialiseret i ABAinfo og Web-access.

Markant vækst- og udviklingspotentiale

Med overtagelsen af Web-access og ABAinfo har vi hos Celectas fået en mulighed for at udvide vores produktportefølje med to løsninger, der har et enormt udviklings- og vækstpotentiale”, siger direktør i Celectas, Flemming Svanholm. ”Disse produkter henvender sig til spændende kundesegmenter og åbner døren til nye markeder, som vi ser store muligheder i.”

Sikrer hurtig respons i krisesituationer

ABAinfo er en app designet til at forbedre reaktionshastigheden i kritiske situationer, såsom brand, overfald eller andre nødsituationer. Appen sikrer hurtig og effektiv kommunikation ved at sende alarmer direkte til den valgte alarmcentral og andre relevante modtagere. Med appen er det muligt at tilpasse alarmbeskederne til individuelle behov og dermed sikre en optimal og målrettet respons i kritiske situationer.

Effektiv administration af adgangskontrolsystemer

Web-access er en webbaseret platform, der forenkler og effektiviserer administrationen af adgangskontrolsystemer, og gør det muligt at centralisere styringen af adgangskontrolsystemer, alarmanlæg og lignende. Systemet henvender sig til virksomheder og organisationer med behov for at håndtere adgangskontrol på tværs af flere lokationer og med forskellige operatører.

Nyt og styrket fokus på kerneopgaver

”Hos Actas er beslutningen om at lade Celectas overtage vores to produkter baseret på et ønske om at kunne fokusere på vores kerneopgaver indenfor sikringsbranchen og overlade de specialiserede IT-udviklingsopgaver til Celectas”, udtaler direktør i Actas, Peter Boltau. ”Vores mål er at sikre, at brugerne af Web-access og ABAinfo også i fremtiden får den bedst mulige løsning, og her er vi ikke i tvivl om, at en højt-specialiseret softwarevirksomhed som Celectas er det rette valg til at drifte og udvikle de to produkter.”

Find Løsninger til varsel af brand mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger