Single Pair Ethernet – rygraden i industriel datakommunikation

Konnektorer

Single Pair Ethernet – rygraden i industriel datakommunikation

ODU – Udviklingen inden for Industri 4.0 og IIoT (Industrial Internet of Things) kræver sikre, simple og stærke forbindelser.

Single Pair Ethernet (SPE) er løsningen, når avanceret datakommunikation rulles ud på fabriksgulvet og maskiner, robotter, kameraer, sensorer og aktuatorer kobles på netværket. Styrken ved SPE er, at dataoverførsel og power samles i ét kabel. Dermed reduceres netværkets kompleksitet, og integrationen bliver enklere og klarere. Det er vigtigt i industrielle produktionsmiljøer, hvor et stort antal sensorer og aktuatorer skal kommunikere sømløst og stabilt.

Ekstreme forhold

ODU har udviklet en vifte af forbindelsesløsninger inden for SPE, der sikrer stor robusthed selv under ekstreme forhold og samtidig lever op til alle aktuelle krav til datatransmission:

– Opfylder MultiGigabitBase-T1L standarden jvf. IEEE 802.3ch og leverer en stabil transmissionsrate op 10 GBit/s ved en maksimal længde på 15 meter med et skærmet kabel

– Ved kabellængder op til 40 meter sikrer ODU’s SPE-løsning en transmissionsrate på op til 1 Gbit/s (1000Base-T1) og opfylder dermed IEEE 802.3bp standarden. Kabel inkl. konnektorer opfylder IEC 63171-2

– Også lavere transmissionsrater som 100Base-T1 eller 10Base-T1L er mulige til håndtering af enklere protokoller over længere afstande

Stik der holder

ODU’s SPE-løsninger har særligt stærke kort på hånden, når det gælder konnektorer. IIoT applikationer med hyppigt vedligehold eller hyppige skift af værktøjer kræver holdbare stik. ODU MINI-SNAP® SPE konnektorer tåler op til 5.000 konnekteringer, mens de modulære ODU-MAC® konnektorer klarer 10.000 konnekteringer samtidigt med, at SPE kan integreres i en hybridløsning.

Ud over det tilbyder ODU SPE-løsninger, der er designet til særligt barske betingelser, så som høje temperaturer, stærke vibrationer og fugt og støv.

ODU gør det nemt for ingeniøren, der skal integrere ODUs forbindelsesteknologi i sin tekniske infrastruktur: Den ønskede løsning leveres som simulation, så kunden kan planlægge og teste sin infrastruktur, inden den implementeres.

LÆS også: Expanded Beam Performance i nye stik-kombinationer
ODU Denmark ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger