DAN-doors styrker tilstedeværelsen i Tyskland med ny installationsleder

Thomas Hansen, ny tekniker og installationsleder i Tyskland

Thomas Hansen, ny tekniker og installationsleder i Tyskland

DAN-doors har oplevet markant vækst på det tyske marked de seneste år. For at styrke service og effektivitet for de tyske kunder har virksomheden ansat Thomas Hansen som ny tekniker og installationsleder i Tyskland.

Thomas Hansen er uddannet elektriker og har omfattende erfaring inden for installation og service fra virksomheder som Automatic Syd, Benteler Automotive og Init-Daniit. Han får en central rolle i at sikre hurtigere installationer samt reducere nedetid og driftsforstyrrelser for kunderne.

Nærhed til kunderne er en strategisk prioritet
Med et fast lokalt installationsteam i Tyskland kan DAN-doors reagere hurtigere og være tættere på kunderne. Den nye stilling som installationsleder er en vigtig del af virksomhedens langsigtede vækststrategi for det tyske marked, og Thomas får til opgave at sammensætte et team og koordinere de mange service- og montageopgaver i Tyskland.

“Thomas har en stærk teknisk baggrund og en dyb forståelse for avanceret elektronik og styringssystemer, hvilket gør ham til det perfekte match for vores team. Vi ser frem til at kunne tilbyde endnu bedre service til vores kunder i Tyskland,” siger Kim Jensen, Produktionschef hos DAN-doors.

Ud over sit tekniske engagement er Thomas kendt for sin store drivkraft. I fritiden er han aktiv inden for motorsport sammen med sin søn og har desuden været frivillig brandmand og røgdykker i 20 år.

Med Thomas Hansen på holdet står DAN-doors endnu stærkere på det tyske marked og kan fortsætte sin vækst i tæt samarbejde med kunderne.

LÆS også: Specialdesignet emballage afspejler DAN-doors’ engagement til kvalitet i hele værdikæden
DAN-doors A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger