DBI formaliserer metode til dokumentation af brandstop i facader

DBI formaliserer metode til dokumentation af brandstop i facader

DBI formaliserer metode til dokumentation af brandstop i facader

En officiel europæisk teststandard lader vente på sig. Derfor formaliserer DBI nu en metode, der kan dokumentere, at brandstop forhindrer vertikal brandspredning i ventilerede facader som krævet i BR18. Test og 8.7b-dokumentation giver mulighed for anvendelse i alle brandklasser.

Producenter og bygherrer har længe savnet en teststandard til brandstop i ventilerede facader. Et udkast til en europæisk standard skabte store forventninger, men punktet var desværre udeladt, da den endelige version af EN 1364-6 kom i februar. Ifølge Niklas Overgaard, ingeniør i DBI’s brandtestafdeling, var det angiveligt ikke muligt at gøre teststandarden tilstrækkeligt specifik til, at det ville give mening at bruge den til test af brandstop bag en regnskærm.

Derfor formaliserer DBI nu sin egen metode, som åbner en vej for producenterne. Metoden består af både en brandtest og efterfølgende dokumentation efter 8.7b i Bygningsreglementet. Det betyder, at løsningerne – hvis den forudgående brandtest er gået godt – kan anvendes i alle brandklasser uden at inddrage en brandklasse 3- eller 4-brandrådgiver.

– Metoden bygger på principperne fra de europæiske EN-brandstandarder, men er målrettet det danske krav i BR18 om at forhindre brandspredning i det ventilerede hulrum over bygningens brandsektionsafgrænsende etagedæk. På den måde kan vi hjælpe producenter med at dokumentere, at deres løsninger lever op til kravene – uden at byggeriet nødvendigvis skal op i brandklasse 3 eller 4, siger Niklas Overgaard.

Læs hele artiklen “DBI formaliserer metode til dokumentation af brandstop i facader” her

LÆS også: Computersimuleringer kan øge chancen for at bestå facadebrandtests
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger