Driften af en bygning skal tænkes med ind i designfasen

Driften af en bygning skal tænkes med ind i designfasen

Driften af en bygning skal tænkes med ind i designfasen

DBI – Det kan blive dyrt, hvis brandsikkerheden bliver glemt i designfasen. Men også driften af en bygning bør indgå i overvejelserne i byggeriets indledende fase. Ellers risikerer man løsninger, der er både brandfarlige og fører til ulovlig brug af bygningen.

Bygherre skal helt fra start gøre sig klart, hvad bygningen skal bruges til. Skal der f.eks. opføres en kantine, en butik eller et shoppingcenter, er det vigtigt at huske på behovet for depot- og lagerfaciliteter. Er der tale om en erhvervsejendom med kontorer, er det væsentligt at afsætte plads til kopirum, depotrum, rengøringsrum, tekøkken m.m. Og opføres en beboelsesejendom, bør man f.eks. ikke glemme et opholdsrum til viceværten.

– En bygning skal være designet til det, den skal bruges til. Derfor er det afgørende allerede i designfasen at tage højde for anvendelsen – herunder også for bl.a. personbelastning og brugernes vaner og uvaner. Bygningen skal designes, så det er nemt og intuitivt at gøre det rigtige, siger Helene Anisimov, projektleder hos DBI, og tilføjer:

– Så man bør stille krav til brandsikringen, tænke kravene helt til ende og sikre, at de indarbejdes som en del af udbudsmaterialet.

Dyr omprojektering eller ulovlig brug

Får man ikke tænkt driften med ind, risikerer man enten at skulle omprojektere og dermed miste tid og penge, eller at bygningen anvendes på en anden måde, end den var tiltænkt.

– Hvis der skal omprojekteres, opstår forsinkelser, som kan være dyre. Nogle gange ser vi dog også, at man flytter ind som planlagt, men må gribe til en midlertidig løsning som f.eks. at anskaffe en container, fordi man mangler lagerplads, siger Helene Anisimov og fortsætter:

– Ofte sker der desværre også det, at brugerne af en bygning finder deres egne løsninger, hvis de mangler f.eks. depotrum, rengøringsrum, opholdsrum, tekøkken eller andet. Så inddrager de i stedet teknikrum, trapperum og andre arealer, som ikke er beregnet til formålet. Tekøkkenet havner måske i en flugtvej, det samme gør kopimaskinen, mens rengøringsremedierne kan ende i trapperummet. Det er både ulovligt og øger brandrisikoen.

Læs hele artiklen “Driften af en bygning skal tænkes med ind i designfasen” fra DBI her

LÆS også: Nyansættelse i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger