Næste generations PLC – Et kvantespring i hastighed og digital integration

Næste generations PLC - Et kvantespring i hastighed og digital integration

Næste generations PLC – Et kvantespring i hastighed og digital integration

Industrien står midt i et teknologisk skifte, hvor kravene til hastighed, fleksibilitet og digital integration aldrig har været større. Maskiner og systemer bliver stadigt mere softwaredrevne, og automationsverdenen nærmer sig it-verdenens tempo. Det udfordrer den klassiske PLC. TwinCAT PLC++ er en helt ny generation af PLC-teknologi, der kombinerer automationsverdenens robusthed med it-verdenens agilitet.

I mange år har automationsudvikling været præget af lukkede systemer, tunge udviklingsmiljøer og begrænset integration til it-værktøjer. Hvor softwareudviklere arbejder med DevOps, versionering, automatiske builds og kontinuerlig integration, har PLC-programmører ofte været bundet til langsommere, mere manuelle workflows.

Samtidig vokser behovet for at behandle data direkte i maskinerne, kommunikere med cloud-platforme og reagere hurtigere på ændringer i produktionen. Det kræver en PLC, der tænker som software.

Et spring frem i både performance og arkitektur

Beckhoffs svar er PLC++, som introduceres på markedet i løbet af 2026. PLC++ bygger videre på TwinCAT-platformen, men introducerer en ny compilerteknologi og en moderniseret arkitektur, der giver:

  • Op til tre gange hurtigere performance
  • Markant kortere udviklingstid
  • Færre fejl og nem integration i DevOps-workflows
  • Fuld kompatibilitet med eksisterende TwinCAT-projekter

”For os er PLC++ et kvantespring. Vi gør op med gamle begrænsninger og bringer automationsudvikling ind i den moderne softwareæra. PLC++ gør det muligt at arbejde med automation i samme hastighed og skalerbarhed som moderne it-projekter. Det er en game changer – både for os og for industrien,” siger Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation ApS.

”Den giver automationsfolk adgang til værktøjer, der tidligere kun fandtes i softwareverdenen – samtidig med, at vi bevarer alt det, der gør PLC’en robust og driftssikker. PLC++ er for alle.

Programmeringssproget er det samme. Man kan køre tingene i samme look and feel eller få vist koden i et mere moderne ”view” som er kendt fra softwareverdenen. Desuden kan man importere gamle projekter og køre videre.

Den teknologiske nyskabelse sker på to fronter, nemlig i udviklingsmiljøet og PLC-delen.

  • PLC++ introducerer et nyt, mere intuitivt engineering-miljø med funktioner, som it-udviklere tager for givet – f.eks. automatisk kodeforslag, hurtig tekstredigering og live-validering. Derudover vil programkoden blive gemt som almindelige tekstfiler, hvilket gør det muligt at arbejde direkte med versionsstyring i Git og integrere PLC-projekter i automatiserede build- og testflows.
  • Beckhoff har udviklet sin egen compiler, som oversætter koden langt hurtigere end den tidligere generation – en standardudgave, der eksekverer 1,5 gange hurtigere og en performanceudgave, der eksekverer 3 gange hurtigere. Det betyder, at virksomheder kan afvikle mere PLC-kode på samme controller – eller opnå samme performance på en mindre og billigere model.  

”For maskinbyggere betyder det, at de kan køre mere komplekse applikationer uden at investere i dyrere hardware. For serieproducenter betyder det direkte besparelser på bundlinjen,” forklarer Michael Nielsen.

Hurtigere udvikling – hurtigere værdi

Den nye PLC++-arkitektur gør både udvikling og idriftsættelse markant hurtigere. Kortere loadtider, hurtigere oversættelse og bedre projektstyring reducerer gennemløbstiden fra idé til drift – og sikrer lavere udviklingsomkostninger.

Samtidig kan automationsingeniører trække på nye værktøjer som TwinCAT Chat – en programmeringsassistent baseret på AI, der hjælper med kodeforslag, sammenligning og dokumentation.

”Vi har taget alt det bedste fra it-verdenen – continuous integration, automatiske tests og versionsstyring – og gjort det tilgængeligt for automationsfolk,” siger Michael Nielsen. ”Resultatet er højere kvalitet, hurtigere udvikling og færre fejl.”

Kompatibilitet og tryg overgang

En central styrke ved PLC++ er, at overgangen er problemfri. Systemet er fuldt kompatibelt med det eksisterende TwinCAT-økosystem – herunder HMI, Scope og biblioteker.

Eksisterende kode kan importeres direkte, og PLC++ kan køre side om side med den tidligere generation.

Det betyder, at kunder kan implementere den nye teknologi gradvist – uden risiko og uden at miste investeringer i tidligere projekter. Beckhoff lancerer PLC++ i en betaversion i starten af 2026 og forventer officiel release i 3. kvartal 2026.

LÆS også: Nyt robotsystem giver maksimal fleksibilitet i industriel automation
Beckhoff Automation ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger