Ny direktør skal styrke udviklingen hos Hytorc Danmark

Morten Petersen, ny direktør i Hytorc

Morten Petersen, ny direktør i Hytorc

I forbindelse med ejerskiftet tidligere på året har Hytorc Danmark ansat en ny administrerende direktør. Valget faldt på Morten Petersen, som kommer med tung leder- og brancheerfaring.

Erfaren profil

Tidligere på året tiltrådte Morten Petersen som administrerende direktør for Hytorc Danmark i Bogense. Han har over 20 års erfaring fra leverandørleddet til den metalbearbejdende industri, hvor han har haft lederstillinger inden for salg, indkøb, sourcing og forretningsudvikling – både B2B og B2C.

” Hytorc Danmark har et stort potentiale, når vi ser på de ydelser, produkter og services, vi kan tilbyde som løsningsorienteret samarbejdspartner inden for momentteknik,” fortæller Morten Petersen.

Fokus på strategi og udvikling

Som ny direktør har Morten Petersen ansvaret for at udarbejde og implementere Hytorc Danmarks strategiske tiltag, i tæt samarbejde med medarbejderne og virksomhedens norske ejere.

”Vores mål er at øge kendskabet til Hytorc både hos eksisterende og nye kunder. Samtidig vil vi sætte fokus på, at vores løsninger hjælper vores kunder med at styrke effektiviteten og rentabiliteten i deres forretning,” siger han.

Øget tilstedeværelse

Som en del af udviklingen har Hytorc Danmark udvidet salgsteamet for at komme endnu tættere på kunderne.  ”Vi har et stærkt fundament af dygtige medarbejdere, som vi nu bygger videre på, og jeg glæder mig til at udvikle virksomheden sammen med hele teamet,” afslutter Morten Petersen.

Find Leverandører af Industriværktøj her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger