Når sikkerhed, tryghed og optimal økonomi går hånd i hånd

UniPoint – Central nødstrømsforsyning til ATEX-områder

Nødbelysning er afgørende for at garantere sikkerheden under strømafbrydelser. I ATEX-zoner er kravene endnu strengere for at sikre, at evakuering kan foregå uden risiko for at udløse en eksplosion. Belysningen skal være funktionsdygtig i kritiske situationer og opfylde specifikke krav baseret på zoneklassificering.

Risikoen for eksplosioner i industrien kræver strenge sikkerhedsforanstaltninger, især i områder, hvor brandbare gasser, dampe eller støv er til stede. Et kritisk element i disse foranstaltninger er implementeringen af specialdesignet, eksplosionssikker og pålidelig sikkerhedsbelysning, der kan understøtte sikker evakuering i nødsituationer.

Hvad er ATEX-områder?

Eksplosionssikre områder, også kendt som ATEX-zoner (fra det franske ATmosphères EXplosibles), dækker over steder med risiko for eksplosioner under atmosfæriske forhold. Disse områder forekommer i mange industrier, herunder kemiske anlæg, olie- og gasanlæg, bryggerier og træindustrien, hvor eksplosivt støv kan være en fare.

For at regulere sikkerheden i disse områder findes der to EU-direktiver, som omtales under ét som ATEX-direktivet (2014/34/EU). Det definerer, hvordan udstyr skal designes, testes og vedligeholdes i potentielt eksplosive atmosfærer.

For at bestemme det nødvendige sikkerhedsniveau inddeles farlige områder i forskellige zoner:

• Zone 0/20: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære er til stede vedvarende, ofte eller i lange perioder.

• Zone 1/21: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære lejlighedsvis kan opstå under normal drift.

• Zone 2/22: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære ikke forventes, men kan opstå i korte perioder.

Eksplosionssikker nødbelysning

Eksplosionssikker nødbelysning er ikke designet til at overleve en eksplosion, men derimod til at forhindre, at armaturerne selv bliver antændelseskilden. Det sker ved at indkapsle potentielle gnister og varmeudvikling, som kunne tænde de brandbare gasser eller støv.

Nøglefunktioner for eksplosionssikre armaturer inkluderer:

• Robuste kabinetter: Tykke rammer og linser, der kan modstå indre tryk og indkapsle gnister.

• Varmeafledningssystemer: Kontrol af armaturets overfladetemperatur for at undgå at antænde de omgivende materialer.

• Materialer: Ofte kobberfri aluminium eller rustfrit stål for ekstra sikkerhed og holdbarhed.

Krav til nødbelysning i ATEX-zoner

Nødbelysning er afgørende for at garantere sikkerheden under strømafbrydelser. I ATEX-zoner er kravene endnu strengere for at sikre, at evakuering kan foregå uden risiko for at udløse en eksplosion og dermed tab af liv. Belysningen skal være funktionsdygtig i kritiske situationer og opfylde specifikke krav baseret på zoneklassificeringen.

Fordele ved centrale nødstrømsanlæg

• Forenklet vedligeholdelse og test: I stedet for at skulle inspicere og teste batterier i hundredvis af individuelle armaturer, typisk i en virksomhed i drift, centraliseres al vedligeholdelse og test af det centrale nødstrømsanlæg inkl. batterier ét sikkert sted uden for ATEX-zonen. Dette betyder signifikant lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for bruger/ejer af bygningen.

• Pålidelighed og levetid: Centrale nødstrømsanlæg er typisk designet med en langt længere forventet levetid, 15-20 år på materiellet og typisk op til 10-12 år på batterierne, sammenlignet med de ofte kortere levetider (2,5-4 år) for batterier i decentrale armaturer, hvilket højner sikkerheden og sænker omkostningerne.

• Ensartet ydeevne: Et centralt anlæg sikrer en stabil og ensartet spændingsforsyning til alle tilsluttede armaturer, hvilket minimerer risikoen for, at individuelle armaturer svigter pga. batterifejl og/eller udløbet levetid.

• Fleksibilitet i design: Man skal anvende standard ATEX-godkendte armaturer (uden indbygget batteri) i de eksplosionsfarlige områder. Dette giver større frihed til at vælge belysning baseret på lyskrav snarere end batterifunktion. Disse panikarmaturer eller kombiarmaturer skal være godkendte til både ATEX-området samt som sikkerhedsbelysningsarmatur iht. EN60598-2-22.

• Tilgængelighed: I mange ATEX-områder er der restriktiv adgang, hvilket også gør de centrale systemer mere attraktive, da fejlraten er lavere end for selvforsynende armaturer, samt at der ikke med relativt korte mellemrum skal skiftes batterier, hvilket gælder for de selvforsynende.

• Bedre overvågning: Med UniPoints avancerede overvågningssystemer, der giver øjeblikkelig status og fejlalarm, lettes hurtig fejlretning, og igen spares der yderligere tid, mens sikkerheden øges.

• Grøn omstilling: Brugen af lavteknologiske blybatterier i centrale systemer taler også direkte ind i den grønne debat, da selvforsynende armaturer typisk har batterityper, hvor indholdet er problematisk. Ikke kun pga. teknik, levetid og forurenende komponenter (nikkel, lithium, kobolt, cadmium o.a.), men også fordi disse batterier er baseret på råstoffer, der kan være miljømæssigt og etisk problematiske at udvinde, og som samtidig kan skabe sårbarhed i forsyningskæden.

• Cirkulær økonomi: At investere i batteriteknologier, der er lettere at genanvende, bidrager til en cirkulær økonomi, som reducerer spild og afhængigheden af nye råstoffer. I det danske retursystem kommer over 90 % af solgte blybatterier retur til genanvendelse, hvorimod det kun er ca. 53 % for alle andre batterityper, herunder de batterityper, der anvendes i selvforsynende nødbelysningsarmaturer (Kilde: Eurostat).

Udfordringer

• Højere initialomkostninger: Startinvesteringen i et centralt anlæg er ofte større end ved køb af decentrale armaturer. Dette mere end balanceres ud i systemets levetid.

• Installation: Der kræves god planlægning af installationen fra det centrale anlæg til de enkelte armaturer, da disse skal overholde de strenge krav til elektriske installationer i ATEX-områder, hvilket i øvrigt også er gældende for installationen til selvforsynende armaturer. Professionel projektering, systematisk planlægning af installationsarbejdet samt brugen af korrekt materiel øger sikkerheden markant og modvirker nedetid.

• Single point of failure (teoretisk): Selvom systemerne er yderst pålidelige, udgør selve det centrale anlæg et enkelt potentielt fejlpunkt. Denne risiko anses dog ikke for særlig sandsynlig, hvis krav til teknikrummet, hvor det centrale system er placeret, overholdes. Redundans kan være nødvendig i visse kritiske applikationer.

• Placering: Det centrale anlæg kræver dedikeret plads i et sikkert, ikke-ATEX-klassificeret rum, hvilket også reguleres af DS/HD60364, pkt. 560.6.3. Dette er for at øge funktionssikkerheden og undgå centralt nedbrud.

Konklusion

Kombinationen af eksplosionssikre armaturer og pålidelige nødbelysningssystemer er fundamental for at beskytte liv og ejendom i ATEX-zoner. Valget mellem centralt nødstrømsanlæg og decentrale systemer i ATEX-områder afhænger af specifikke behov, budget og installationens kompleksitet.

Centrale systemer tilbyder dog markante fordele inden for vedligeholdelse, pålidelighed og langsigtet økonomi, specielt på service- og driftsomkostningen, hvilket gør dem til et stærkt og sikkert valg for mange industrielle applikationer.

Ved korrekt planlægning og overholdelse af de relevante standarder (ATEX/IECEx/DS/HD60364) opnås der optimal sikkerhed, tryghed og driftseffektivitet.

Ønsker du at vide mere om vores systemer til løsning af sikkerhedsbelysning i ATEX-områder eller andre krævende miljøer, herunder bl.a. renrum, så ring eller skriv på tlf: 97175777 eller på mail@unipoint.dk.