Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet

Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet

Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet

DBI – Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger på 10 fuldskalabrandtests af biobaserede facadekonstruktioner og erfaringer fra tre eksempelbyggerier. Materialet kan spare byggeriets aktører for både tid og penge i udviklingen af bygninger med høje træfacader.

Der er stor forskel på at skulle begynde helt fra bunden, når man designer og brandtester høje facader med ubehandlet træbeklædning, og på at kunne støtte sig til et solidt grundlag af brandtestdata, der tydeligt viser, hvilke løsninger der fungerer, og hvilke der bestemt ikke gør. Med afslutningen af projektet BioFacades:UpHigh stilles nu alle testresultater, konklusioner og centrale læringspunkter til rådighed for byggebranchen. Det hele kan downloades gratis på DBI’s hjemmeside brandogsikring.dk.

På hjemmesiden finder man en rapport, der opsamler de vigtigste brandtekniske og andre centrale læringer. Derudover ligger der tegninger af alle 10 facadekonstruktioner samt testrapporter og videoer fra de 10 fuldskalatests, materialet fra tre byggericases fra projektets partnere og en teknisk rapport, der sammenfatter resultaterne fra alle tests og giver anbefalinger til brug af konkrete facadedesign.

– Den tekniske rapport henvender sig især til brandrådgivere, arkitekter og byggeprofessionelle, som kan bruge den som inspiration og støtte i arbejdet med at designe bygninger og facadekonstruktioner af biobaserede materialer, siger Mia Fossing Frederiksen, projektleder hos DBI, og tilføjer:

– En succesfuld facadetest er dog ikke lig med en brandsikker bygning. Af samme grund har vi i projektet også haft fokus på brandstrategien for hele bygningen.

3 cases at læne sig op ad

Usikkerheden om, hvor længe brandimprægneret træ egentlig kan holde ved udvendig brug, er en væsentlig barriere for udbredelsen af træfacader i Danmark. BioFacades:UpHigh-projektet har derfor haft til formål at skabe en ny praksis for, hvor højt vi kan bygge med træbeklædte facader uden at benytte hverken brandimprægnering eller sprinkling i bygningerne.

Projektet tog afsæt i tre eksempelbyggerier hos de tre bygherrer Fælledby P/S, NREP og CPH Village, som alle ønskede at anvende et af de testede facadedesigns i deres respektive projekter.

Læs artiklen “Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet” fra DBI her

LÆS også: Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger