Sådan sikrer du god akustik fra starten: en guide til beregning og praksis
DAMPA – Når man planlægger et byggeri eller en renovering, er der mange ting, der naturligt får opmærksomheden; design, funktionalitet, materialevalg og budget. Men akustikken bliver desværre ofte først tænkt ind for sent – og det kan have store konsekvenser. Dårlig akustik påvirker både komfort, produktivitet og trivsel. Derfor er det vigtigt at tænke akustikken ind allerede i projekteringsfasen.
I denne artikel deler vi viden om, hvordan man beregner akustikken i et rum, hvorfor det er vigtigt, og hvad man gør, hvis virkeligheden ikke matcher beregningen. Vi tager udgangspunkt i Sabines formel, som er det klassiske værktøj til at estimere efterklangstiden.
Hvorfor skal jeg udregne akustikken?
Forestil dig et åbent kontor, hvor lyden fra f.eks. samtaler, telefonopkald og tasten på tastatur blander sig sammen. Eller et klasseværelse, hvor læreren skal hæve stemmen for at trænge igennem. Det er situationer, der kunne være undgået med en simpel akustikberegning i projektets tidlige fase.
En beregning giver et mål for, hvordan rummet forventes at opføre sig lydmæssigt. Dermed kan man vælge de rette løsninger og undgå dyre efterjusteringer. Det skaber tryghed for både bygherre, arkitekt og brugere.
Hvordan beregner jeg akustikken?
Kernen i en akustikberegning er efterklangstiden. Den beskriver, hvor lang tid det tager for lydniveauet at falde med 60 dB i et rum.
Jo kortere efterklangstid, jo mere dæmpet opleves lyden i rummet.
For at beregne efterklangstiden skal man igennem en række trin, som hver især er afgørende for præcisionen af ens beregning.
Vi starter med at gennemgå de forskellige trin i beregningen, herefter tager vi et nærmere kig på Sabines formel og afslutter med et eksempel.
1. Fastlæg rumvolumen
Det første skridt er at bestemme rummet størrelse. Volumen findes ved at gange længde, bredde og højde. Her er det vigtigt at måle så præcist som muligt og huske på, at lofthøjden kan variere, hvis der f.eks. er skråvægge eller installationer.
V = L x B x H
Volumen er væsentlig, da den er med til at danne fundamentet for vores beregning.
2. Kortlæg overfladerne
Dernæst vurderes rummets overflader; lofter, gulve, vægge, vinduer og døre og antal af m2 beregnes.
Hver overflade har forskellige lydmæssige egenskaber. Et akustikloft absorberer lyd, mens et betonloft reflekterer det meste af lyden. En stor glasvæg kan have markant negativ betydning for akustikken, mens bløde elementer såsom gardiner eller tæpper bidrager til ekstra absorption.
3. Find materialernes absorptionskoefficienter
Alle byggematerialer har en absorptionskoefficient (α), som angiver, hvor meget lyd der absorberes ved forskellige frekvenser. Disse værdier findes i databaser eller leveres af producenterne.
Som en standardreference bruger man ofte frekvensbåndet 500 Hz. Men afhængig af projektet kan det være relevant at kigge på flere frekvensbånd; for eksempel 250 Hz, 500 Hz og 1000 Hz. Det skyldes, at materialerne kan opføre sig meget forskelligt i dybe og høje toner.
Vi har her samlet en lille oversigt over de typiske α-værdier ved 500 Hz:
| Materiale / overflade | Typisk α-værdi (500 Hz) | Bemærkninger |
| Beton / pudset væg | 0,02 – 0,05 | Meget hård og reflekterende |
| Glas (vindue) | 0,03 – 0,07 | Store glasflader giver lang efterklang |
| Trægulv / parket | 0,05 – 0,10 | Noget absorption, men mest refleksion |
| Tæppe (tykt, på underlag) | 0,20 – 0,40 | Kan variere meget afhængigt af tykkelse og kvalitet |
| DAMPA akustikloft | 0,60 – 0,95 | Værdien afhænger af perforering, hulrum og bagvedliggende element |
| Let gardin | 0,10 – 0,20 | Bedre i de høje frekvenser |
| Tungt gardin | 0,35 – 0,60 | Effektivt især i mellem- og højfrekvenser |
| Menneske (siddende) | ca. 0,5 m² sabin pr. person | Tilføjes som “ækvivalent absorption” |
Du finder vores akustikmålinger under hvert enkelt produkt eller i vores downloadcenter.
4. Beregn det samlede absorptionsareal
Her ganger man hver overflades areal med dens absorptionskoefficient (α) og lægger resultaterne sammen. For elementer som mennesker eller møbler kan man bruge et ækvivalent absorptionsareal. Summen er det samlede absorptionsareal (A).
Eksempel: Et loft på 50 m² med α = 0,8 giver 40 m² absorption. En væg på 30 m² med α = 0,1 giver 3 m². Samlet A = 43 m².
5. Anvend Sabines formel
Med volumen (V) og absorption (A) kan man beregne efterklangstiden:
Efterklangstiden = 0,161 x (V/A)
Resultatet viser, hvor lang tid lyden bliver hængende i rummet, og kan sammenlignes med de anbefalede værdier for den pågældende rumtype.
6. Vurder resultatet og justér
Hvis beregningen viser, at efterklangstiden er for høj, må man tilføje flere lydabsorberende materialer.
Dette kan f.eks. være akustikloft, vægpaneler, flåder eller andre akustiske elementer. Er den derimod for lav, kan man overveje at bevare nogle hårdere flader for at sikre, at rummet ikke føles “dødt”.
Ved at gennemgå alle trin grundigt får man en mere realistisk fornemmelse af, hvordan akustikken bliver i praksis.
