Danmarks største fjernvarmekonverteringsprojekt leverer grøn fjernvarme til over 2.000 nye forbrugere

Torben Hjorth, Leder af projektkontoret hos Assens Fjernvarme.

Torben Hjorth, Leder af projektkontoret hos Assens Fjernvarme.

Assens Fjernvarme har i samarbejde med Grundfos gennemført Danmarks største fjernvarmekonverteringsprojekt, der sikrer stabil, fremtidssikret og grøn varme til mere end 2.000 nye forbrugere i Aarup og omegn. Med Grundfos’ iGRID-løsningen er der skabt en driftssikker varmeforsyning, som samtidig bidrager markant til den grønne omstilling.

Projektet tog sin begyndelse i 2022, hvor Assens Fjernvarme påbegyndte planlægningen af konverteringen af Aarup og de omkringliggende mindre lokalsamfund. Områder, der tidligere har været for små til at blive tilsluttet fjernvarmenettet, er i dag koblet på via en ny, 20 kilometer lang transmissionsledning, der forbinder Assens med Aarup.

Omkring 80 procent af de nye forbrugere er konverteret fra naturgas, og opbakningen til projektet er vokset markant undervejs.

– Da vi startede projektet i 2022, rasede energikrisen og fjernvarme stod højt på ønskelisten hos borgere i hele landet. Så da planerne om at konvertere Aarup til fjernvarme begyndte at tage form, var det oplagt også at udvide det til de mindre lokalområder på ruten. Mange af dem ville ellers aldrig være blevet koblet på fjernvarmenettet. Nu får de en løsning, der både er stabil, fremtidssikret og ikke mindst økonomisk attraktiv, lyder det fra Torben Hjorth, Leder af projektkontoret hos Assens Fjernvarme.

Kompleks infrastruktur kræver fleksible løsninger

Projektets omfang stillede store tekniske krav. Ud over den lange transmissionsledning omfattede løsningen etableringen af 12 pumpestationer og håndtering af en højdeforskel på 60 meter fra Assens til Aarup.

– Fjernvarme spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, og projekter som dette viser, hvor stor forskel den rigtige systemløsning kan gøre. iGRID er udviklet til netop den type konverteringer, hvor der stilles høje krav til både effektivitet, driftssikkerhed og fremtidig fleksibilitet, siger Lars Heine Knudsen, fjernvarmeekspert hos Grundfos.

Samtidig med planlægningen præsenterede Grundfos deres iGRID-løsning, som med sit modulopbyggede design viste sig at være et ideelt match til projektets behov.

– Vi var ude efter en løsning, der var kompakt og enkel. Det stod hurtigt klart, at iGRID gav os meget mere end blot en kompakt løsning. For eksempel det modulopbyggede design, som fungerer lidt ligesom et LEGO-system, hvor vi kan tilpasse stationerne efter behov. Den fleksibilitet var simpelthen afgørende for os, forklarer Torben Hjorth.

Der er i alt etableret 12 pumpestationer på strækningen mellem Assens og Aarup, som i dag forsyner blandt andet landsbyerne: Lundager, Aborg, Salbrovad, Sandager, Barløse, Turup, Ørsted og Skydebjerg med fjernvarme.

Som i alle store infrastrukturprojekter opstod der undervejs udfordringer. Ifølge Assens Fjernvarme var det her, samarbejdet med Grundfos for alvor viste sin værdi.

– Der er jo ingen tvivl om kvaliteten af Grundfos’ løsninger. Men det, der især har gjort en forskel gennem denne proces, var deres vilje til at blive ved – også når der opstod bump på vejen. Vi har haft en lang rejse sammen, og hele vejen igennem har det været tydeligt, at Grundfos brændte lige så meget for projektet, som vi gjorde, fastslår Torben Hjorth.

Stabil drift og markant CO₂-reduktion

Med iGRID-løsningen har Assens Fjernvarme opnået en mere stabil og energieffektiv drift. Pumperne tilpasser automatisk trykket efter behov, hvilket både reducerer energiforbruget og fremtidssikrer anlægget.

Projektet har samtidig resulteret i en af de største CO₂-reduktioner i Assens Kommune til dato.

Find Leverandører af Pumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger