CG Jensen skal etablere en pumpestation i Frederikssund Kommune

CG Jensen skal etablere en pumpestation i Frederikssund Kommune

CG Jensen skal etablere en pumpestation i Frederikssund Kommune

CG Jensen skal udføre en pumpestation inklusive styring og el-tilslutning ved Fjordlandsvej i Frederikssund Kommune. Opgaven udføres i hovedentreprise for Vejdirektoratet og omfatter også adgangsvej til pumpestationen.

“Pumpestationen ved Fjordlandsvej er et vigtigt led i afvandingsløsningen på strækningen. Selvom der er tale om en relativt begrænset anlægsopgave, stiller den store krav til planlægning, sikkerhed og arbejdsmiljø – særligt i forbindelse med de dybe udgravninger og arbejdet tæt på eksisterende infrastruktur. Vi ser frem til samarbejdet med CG Jensen om gennemførelsen af projektet”, siger Jacob Adeel Madsen, ingeniør i Vejdirektoratet.

Opgaven omfatter blandt andet projektering og udførelse af 1,3 kilometer trykledning, 0,4 kilometer gravitationsledning samt brønde og 0,3 kilometer pilotrørsboring.

CG Jensen skal undervejs også stå for byggeplads, interimsveje, trafikafvikling samt nedrivning og tilpasning af autoværn.

”Vi glæder os til samarbejdet med bygherren. Det er en mindre anlægsopgave, men en opgave hvor sikkerhed og arbejdsmiljø virkelig skal indtænkes, da vi blandt andet skal arbejde med gruber ned til fem meters dybde”, uddyber Kim Larsen, projektleder i CG Jensens division Jord, Kloak & Gartner.

Entreprisen omfatter desuden projektering af interimsafvanding, overpumpning, gruber for pilotrørsboring og pumpestation inklusive afstivning og tørholdelse med videre.

”Vi er ved at sætte holdet nu, og vi forventer at afslutte opgaven primo maj”, siger Kim Larsen, projektleder i CG Jensens division Jord, Kloak & Gartner.

LÆS også: CG Jensen opfører stor træbrygge ved Metrogrunden
CG Jensen A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger