CG Jensen renoverer endnu en bid af et stort distributionscenter ved lufthavn

CG Jensen renoverer endnu en bid af et stort distributionscenter ved lufthavn

CG Jensen renoverer endnu en bid af et stort distributionscenter ved lufthavn

CG Jensens byggeridivision Byggeri Øst har stået for flere renoveringsprojekter i et større distributionscenter ved Københavns Lufthavn. Nu løfter divisionen endnu en renovering for ejendomsvirksomheden AEW.

Knap har CG Jensens division Byggeri Øst afsluttet renoveringen af en 500 kvadratmeter stor kontoretage i et større distributionscenter, førend de har taget hul på endnu en renoveringsopgave i den store bygning. Og i sommer afleverede man tilmed renoveringen af et 4.700 kvadratmeter stort lager i samme bygning.

”Vi har opbygget en god relation til bygherren, og vi kender de konditioner, vi skal bygge under, så det er super fint”, siger seniorprojektchef Peter Nedergaard Poulsen, der forventer at køre videre med det samme team af erfarne medarbejdere og underentreprenører.

Nye renoveringsopgaver, men samme princip

Den nye renoveringsopgave minder til dels om renoveringen af det 4.700 kvadratmeter store lager, man afleverede i sommer.

”Det er nogle andre ting, vi skal lave, men det er efter samme princip. Vi skal blandt andet renovere velfærdsrum og tilpasse indgangspartier til den kommende lejer”, siger seniorprojektchef Peter Nedergaard Poulsen.

CG Jensen er opstartet på nedrivningen af de eksisterende velfærdsrum, hvorefter man er gået i gang med at opbygge nye faciliterer – og herudover bliver en af de større opgaver denne gang at etablere nye porte og porthuller, hvilket CG Jensens bore/skæreafdeling hjælper til med.

CG Jensens betonafdeling skal i den forbindelse også hjælpe med at støbe nye indgangspartier og trapper.

CG Jensen har vundet opgaven i licitation. Man forventer at afslutte renoveringsarbejderne ultimo april.

LÆS også: CG Jensen skal etablere en pumpestation i Frederikssund Kommune
CG Jensen A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger