Arkil – Grundvandssænkning med filterboringer med tilhørende reinfiltration og vandbehandling

Vandbehandling og rørføring

Vandbehandling og rørføring

Case – Capella Islands Brygge

Bygherre: Pension Danmark

Hovedentreprenør: Nordstern A/S

Rådgiver: Hasbo Drilling & Water Engineering A/S

I forbindelse med etablering af et større boligbyggeri på Islands Brygge har Arkil Grundvandssænkning udført grundvandssænkning og reinfiltration af det oppumpede grundvand. Grundvandssænkningen udføres for at sikre en tør byggegrube, samt at sikre udgravningen mod eventuelt bundbrud. Grundet den kemiske sammensætning af det oppumpede grundvand udføres ligeledes en omfattende vandbehandling inden reinfiltration til den københavnske undergrund, der ligeledes udføres for at undgå mobilisering af nærtliggende forureninger.

Projektspecifikationer

Grundvandsprojektet blev udført ved etablering af i alt 31 stks. 10” boringer boret til ca. 17 m.u.t., der udføres med Arkils Fraste bore-rig, samt 2 supplerende 6” boringer for monitering af grundvandsniveauerne. Der oppumpes grundvand fra i alt 9 stk. pumpeboringer, med supplement af 4 beredskabsboringer, og der reinfiltreres grundvand i 18 stk. reinfiltrationsboringer placeret i veje og grønne arealer i området omkring byggepladsen. Det oppumpede vand oppumpes til vandbehandlingsanlæg placeret uden for byggepladsen, hvor der etableres et 3-strenget vandbehandlingsanlæg bestående af sandfiltre med automatiseret returskyl, efterfulgt af kulfiltrering. Vandbehandlingsanlægget har en projekteret kapacitet på 120 m3/t der afledes til reinfiltrationsboringerne via knap 900m rør, ophængt i en højde af ca. 4,5 meter over terræn.

De dybeste punkter i udgravningen udgraves til ca. kote -3,75 og derfor opdeles driften af grundvandssænkningen i 3 faser, med den største sænkning og tilhørende pumpeydelse ved projektets opstart. Over den samlede driftsperiode på 8 måneder observeres et flow på lidt over 90 m3/t og der oppumpes i alt ca. 385.000 m3 vand, hvoraf ca. 98,4%, svarende til 379.000 m3, blev reinfiltreret.

Tæt samarbejde med andre aktører sikrer færdiggørelse før tid

Ved tæt samarbejde med totalentreprenør, rådgiver samt udførende entreprenør af udgravningen udføres grundvandssænkningen uden større udfordringer eller driftsændringer. Grundet det gode og tætte samarbejde parterne imellem afsluttes grundvandssænkningen efter 8 måneder, fremfor de ellers projekterede 14 måneder.

LÆS også: Arkil – Sådan fjerner vi PFAS i Korsør
Arkil A/S – Grundvandssænkning's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger