Over 46.000 arbejdsskadesanmeldelser om året: Sådan bliver registrering til forebyggelse
Over 46.000 arbejdsskadesanmeldelser om året: Sådan bliver registrering til forebyggelse
Når tærsklen for at registrere en hændelse er lav nok, sker det faktisk. Det er præmissen bag EG SafetyNet.
Hvert år registreres over 46.000 arbejdsskader i EG SafetyNet. Bag det tal gemmer sig en vigtig pointe om hændelsesregistreringens rolle i det forebyggende arbejde: det er ikke nok at have et system. Systemet skal være enkelt nok til, at registreringen faktisk sker, også i en travl hverdag.
Arbejdsulykker, der er anmeldelsespligtige, anmeldes via det digitale system EASY, som AES og Arbejdstilsynet har udviklet i fællesskab.
I EG SafetyNet er EASY-anmeldelsen tilgængelig direkte i registreringsforløbet: en skade registreres i EG SafetyNet, og anmeldelsen til EASY kan sendes derfra, uden at brugeren skal skifte system eller genindtaste oplysninger. Status på sagen kan følges direkte i EG SafetyNet.
Antallet af registreringer i EG SafetyNet er vokset markant over de seneste år. I 2019 blev der registreret 29.780 anmeldte arbejdsskader i systemet. I 2024 var tallet 46.276.
Udviklingen afspejler ikke nødvendigvis, at der sker flere ulykker. Den afspejler, at registreringen er blevet lettere. En hændelse kan i dag meldes ind via app eller browser, også offline, og det tager kun få minutter.
“Det sænker tærsklen for medarbejderen, der skal registrere, og det øger sandsynligheden for, at nærvedhændelser, der aldrig førte til en skade, også bliver registreret”, siger Account Executive, Kurt Jepsen, EG.
Det er netop ofte de anmeldelser, der aldrig blev til et egentligt uheld, der er nteressante i et forebyggelsesperspektiv. De er svære at se, de rapporteres sjældent spontant, og de forsvinder nemt i hverdagen. Men det er dem, der fortæller, hvor næste ulykke sandsynligvis sker, hvis ingenting ændres.
EG SafetyNet understøtter registrering af arbejdsskader, nærvedhændelser og utilsigtede hændelser og krænkelser i samme platform. Hændelserne kan knyttes til handlingsplaner med ansvarlige og deadlines, og systemet giver overblik over, hvor i organisationen hændelserne opstår, og om antallet ændrer sig over tid.
Platformen bruges af alle fem regioner, mere end 40 kommuner og en lang række private virksomheder.
Se løsningen live
EG er til stede på ArbejdsmiljøNet Konference 2026 i Middelfart den 5.-7. maj 2026, hvor det er muligt at se en demonstration og tale med teamet om hændelsesregistrering i praksis.






