Én overset nøgle til bedre arbejdsmiljø på kontoret

Ustabile temperaturer i kontormiljøer handler ikke kun om komfort, det kan også have direkte betydning for medarbejdernes trivsel og præstation.

Ustabile temperaturer i kontormiljøer handler ikke kun om komfort, det kan også have direkte betydning for medarbejdernes trivsel og præstation.

Stabil temperatur giver bedre arbejdsdage

Ustabile temperaturer og varmesystemer, der ikke følger med bygningens brug, påvirker medarbejderes komfort, koncentration og produktivitet. Med intelligent styring af varmefordelingen kan bygninger skabe mere ensartede temperaturer, højere trivsel og samtidig reducere energiforbruget markant.

I mange kontorbygninger, hoteller, hospitaler og større ejendomme oplever medarbejdere dagligt, at temperaturen svinger fra rum til rum. Ét mødelokale er for koldt, et andet kontor for varmt, og komforten ændrer sig i løbet af dagen i takt med sol, belastning og aktivitet i bygningen.

Udfordringen handler sjældent om mangel på varme. Ofte er problemet, at systemerne er designet til en anden brug af bygningen end den nuværende. Nye arbejdsformer, ændret indretning og flere brugere betyder, at anlæg, der tidligere fungerede, i dag skaber ubalance og uens temperaturer. Det påvirker både trivsel og arbejdsevne.

– Det er ikke nogen ny problematik, derfor har vi også i mange år arbejdet målrettet med løsninger, der netop kan sikre mere stabil varmefordeling i både nye og eksisterende bygninger, fordi det er en vigtig del af at sikre et behageligt arbejdsmiljø, siger Per Schou Hansen, salgschef for Danmark i Grundfos Commercial Building Services.

Konsekvenserne kan være mange

Ustabile temperaturer i kontormiljøer handler ikke kun om komfort, det kan også have direkte betydning for medarbejdernes trivsel og præstation. Ifølge Jørn Toftum, professor i indeklima ved DTU, er temperatur en af de vigtigste faktorer for, hvordan vi oplever vores arbejdsmiljø.

– Temperatur har stor betydning for både komfort og produktivitet. Når temperaturen svinger, bliver komforten udfordret, og det kan påvirke koncentration og arbejdsevne. Det er især store og hurtige variationer, der kan opleves som belastende, siger han.

Han peger samtidig på, at det kan være vanskeligt at finde én temperatur, der passer alle. Forskelle i præferencer, køn og arbejdsopgaver betyder, at behovet for temperatur varierer fra person til person.

– Det er velkendt, at der kan være forskel på, hvilken temperatur medarbejdere foretrækker. Derfor giver det god mening at arbejde med zoner i bygninger, så medarbejdere med samme behov kan placeres i områder med mere ensartede temperaturer, forklarer Jørn Toftum.

Tempoet i temperaturændringer spiller også en rolle. Hvis varmesystemet reagerer langsomt eller ujævnt, kan det give en oplevelse af ustabilitet, selv når gennemsnitstemperaturen egentlig er korrekt.

– Det handler ikke kun om niveauet, men også om hvor hurtigt temperaturen ændrer sig. Hvis systemet ikke kan regulere effektivt, oplever medarbejderne større udsving, og det påvirker komforten negativt, siger Jørn Toftum.

Intelligent styring giver bedre kontrol i hverdagen

Med løsninger som MIXIT blandesløjfen og TPE3 cirkulationspumpen kan varmefordelingen automatisk tilpasses det faktiske behov i bygningen. Systemet arbejder kontinuerligt med at balancere varme og flow i de enkelte zoner, så temperaturen holdes stabil, også når brugen af bygningen ændrer sig i løbet af dagen eller året.

For bygningsejere og driftsansvarlige handler det ikke kun om komfort, men også om økonomi og drift. Når varmefordelingen optimeres, reduceres energispild, og anlægget arbejder mere effektivt og fleksibelt i takt med ændringer i bygningen.

– Mange bliver overraskede over, hvor stor effekt en bedre styring af varmefordelingen kan have. Det giver både et bedre arbejdsmiljø og et lavere energiforbrug, og samtidig får man et system, der er langt mere robust, når bygningen udvikler sig over tid, siger Per Schou Hansen.

I takt med stigende energipriser og skærpede krav til bygningers energieffektivitet bliver intelligent styring af varmesystemer derfor et vigtigt redskab, ikke kun for klima og økonomi, men også for trivsel og produktivitet på arbejdspladsen.

Find Leverandører af Pumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger