Kondens på kølemontrer skabte udfordringer i dagligvarebutik
Kondens på kølemontrer skabte udfordringer i dagligvarebutik
Anderberg Klima – Høj luftfugtighed kan skabe store udfordringer i butikker med køle- og frostmontrer. Kondens på glas og overflader giver ikke blot et dårligt visuelt indtryk. Det kan også udvikle sig til et problem for både fødevaresikkerhed, hygiejne og drift.
Det oplevede en lokal dagligvarebutik, hvor der opstod markant kondens på kølemontrene og i delikatesseområdet. Problemet blev hurtigt alvorligt, da kondens og fugt i fødevaremiljøer kan skabe grobund for bakterier, mug og skimmel. Samtidig ser fødevarekontrollen meget kritisk på synlig kondens omkring fødevarer.
Butikken kontaktede derfor deres lokale VVS- og ventilationsfirma for at finde årsagen til problemerne. Efter gennemgang af installationerne blev Anderberg Klima koblet på opgaven for at finde en effektiv og driftssikker løsning.

Løsningen blev en adsorptionaffugter fra DST Denmark, som er udviklet til miljøer med høje krav til fugtstyring og stabile forhold. Den installerede løsning reducerer luftfugtigheden omkring kølemontrene og i delikatesseområdet, så kondensdannelse undgås.
I denne installation blev affugteren kombineret med en EH-3 styring, som regulerer efter dugpunkt. Systemet måler temperaturen på montrernes overflader og tilpasser affugtningen automatisk efter forholdene. Det giver en mere præcis styring og en energieffektiv drift.
Den valgte løsning har nu afhjulpet fugtproblemerne markant og skabt mere stabile forhold i butikken. Samtidig er risikoen for kondensrelaterede hygiejneproblemer reduceret væsentligt.
Hos Anderberg Klima opleves der stigende fokus på fugtstyring i både uopvarmede lagerbygninger, køle- frostlagre, fødevareproduktion og andre miljøer med høje krav til indeklima og driftssikkerhed. Her kan korrekt affugtning være afgørende for både produktkvalitet, arbejdsmiljø og overholdelse af gældende krav.

Teglværksvej 8 B
4200 Slagelse
Tlf.: 43 999 888
E-mail: info@anderbergklima.dk








