Træbyggeri: Den største klimabelastning kan komme efter branden
DBI – Ny forskning peger på, at de miljømæssige konsekvenser af brande i træbygninger rækker langt ud over røg og flammer. Resultaterne understreger, hvorfor brandsikkerhed og bæredygtighed ikke længere kan betragtes som adskilte fagområder.
Når en bygning brænder, tænker de fleste på røg, sod og drivhusgasudledninger fra selve branden. Ny forskning, som DBI har deltaget i, viser dog, at de største miljøpåvirkninger ofte opstår, efter branden er slukket.
I et scenariebaseret studie af brandhændelser i en træbygning fandt forskerne, at genopbygning efter branden og udskiftning af beskadigede materialer ofte bidrog mere til den samlede miljøpåvirkning end både brandens emissioner og redningsberedskabets indsats.
For Mansoure Dormohamadi, hvis ph.d.-forskning fokuserer på samspillet mellem brandsikkerhed og miljøvurdering, understreger resultaterne, hvorfor brandens konsekvenser bør vurderes ud fra mere end blot forbrændingsrelaterede emissioner.
”Mange forbinder primært brandens miljøpåvirkning med røg og forbrændingsgasser. De emissioner er ganske rigtigt vigtige, ikke mindst for lokal luftkvalitet og toksicitet. Men i vores scenarier opstod den største miljøbelastning ofte efter branden. Hvis vi kun fokuserer på forbrændingsemissioner, overser vi det, der i mange tilfælde påvirker mest: udskiftning og genopbygning,” siger Mansoure Dormohamadi.
Udskiftning af materialer har den største miljøpåvirkning
Forklaringen skal findes i, hvad der sker, efter branden er slukket. For selvom flammerne måske kun påvirker en del af bygningen, kan røg, sod, varme og slukningsvand beskadige møbler, gulvbelægninger, overflader, beklædninger og andre bygningsdele langt uden for det område, der har været udsat for brand. Det betyder, at materialer, som ellers kunne have holdt i årtier, må fjernes og erstattes.
I studiets mere alvorlige scenarier omfattede udskiftningen ikke kun møbler og overflader, men også gipsplader og dele af bygningens trækonstruktion. I disse scenarier stod udskiftning af materialer efter branden for mere end 80 % af de samlede brandrelaterede miljøpåvirkninger.
”En brand kan forkorte bygningsmaterialers miljømæssige levetid. Når materialerne bortskaffes og erstattes, aktiveres miljøpåvirkningen fra produktionen af nye materialer endnu en gang,” siger Mansoure Dormohamadi.
Forskerne analyserede fire brandscenarier, der spændte fra antændelse af en mindre genstand til en fuldt udviklet rumbrand. Det, der overraskede Mansoure Dormohamadi mest, var, hvor hurtigt miljøpåvirkningerne voksede, når detektering og indsats var forsinket, så branden kunne udvikle sig og forårsage mere omfattende skader.
Overgangen fra et scenarie med antændelse af en mindre genstand til et lokalt objektbrandscenarie, som krævede indsats fra redningsberedskabet, øgede miljøpåvirkningerne med 78 % på tværs af de vurderede indikatorer. Overgangen herfra til en fuldt udviklet rumbrand uden sprinkleranlæg og med forsinket detektering medførte en yderligere stigning på 86 %.
”En lidt senere indsats betyder ikke blot en lidt større miljøpåvirkning. Når en brand udvikler sig fra en objektbrand til en fuldt udviklet rumbrand, ændrer skadebilledet sig. Problemet er ikke længere kun mængden af materiale, der brænder. Det handler også om omfattende røgskader, vandskader, udskiftning af overflader, påvirkning af konstruktionen og efterfølgende genopbygning,” siger Mansoure Dormohamadi.
Læs hele artiklen “Træbyggeri: Den største klimabelastning kan komme efter branden” fra DBI her
