Schneider Electric styrker life science-satsning i Norden med ny nordisk leder

Niels Fogd, Nordic Segment Leader for Life Sciences hos Schneider Electric.

Niels Fogd, Nordic Segment Leader for Life Sciences hos Schneider Electric.

Life science-industrien er blandt de mest avancerede og energiintensive sektorer i verden. Kravene til compliance, driftssikkerhed, energieffektivitet og digitalisering stiger markant, og derfor styrker Schneider Electric nu sin nordiske satsning på området med en ny profil i spidsen.

Schneider Electric har udnævnt Niels Fogd til Nordic Segment Leader for Life Science-segmentet. Her får han ansvaret for at drive og udvikle virksomhedens life science-strategi på tværs af Norden med fokus på blandt andet biopharma, medtech, biologics og forskningsmiljøer.

Udnævnelsen sker som led i Schneider Electrics voksende strategiske fokus på life science-industrien i Norden – et område, hvor virksomheden globalt står stærkt med løsninger inden for automatisering, digitalisering og energieffektiv drift af kritisk produktion og infrastruktur.

I Norden skal Niels Fogd være med til at styrke Schneider Electrics position som foretrukken samarbejdspartner for life science-industrien i en tid, hvor sektoren står over for stigende krav til både ESG, robusthed og digital transformation.

”Life science-industrien er under massivt pres for både at accelerere innovation, sikre stabil produktion og reducere energiforbrug. Det kræver en langt tættere integration mellem automation, data og energistyring. Schneider Electric står i en unik position, fordi vi kan samle de discipliner i én samlet platform,” siger Niels Fogd, der er ny Nordic Segment Leader for Life Sciences hos Schneider Electric.

Han får blandt andet ansvar for at udvikle nøglepartnerskaber på tværs af Norden samt drive større transformations- og digitaliseringsprojekter i samarbejde med både kunder, integratorer og globale partnere.

“Danmark og Norden står ekstremt stærkt inden for life science, og investeringerne i sektoren accelererer i disse år. Det skaber et voksende behov for partnere, der kan hjælpe virksomhederne med at koble digitalisering og produktion tættere sammen,” siger Niels Fogd fra Schneider Electric.

Niels Fogd kommer med solid baggrund i at udvikle forretning og kunderelationer i komplekse og regulerede industrier. Hos Schneider Electric har han gennem flere år arbejdet som Key Account Manager med digital transformation, automatisering og energieffektive løsninger til industrien og har stærk erfaring med at drive dialogen på tværs af topledelse, drift og tekniske beslutningstagere. Samtidig har han et indgående kendskab til Schneider Electrics teknologiplatforme og EcoStruxure-løsninger.

Han tiltrådte rollen den 1. juli 2026.

LÆS også: Vær med til at forme Klub Schneider – og få et par eksklusive MotherFUGA-solbriller
Schneider Electric Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger