Dansk virksomhed lancerer ny platform til automatiseret compliance-verifikation
Dansk virksomhed lancerer ny platform til automatiseret compliance-verifikation
Den danske sikkerheds- og compliancevirksomhed G3 Group lancerer G3 Compliance Engine (GCE) – en ny platform udviklet til systematisk og automatisk verifikation af teknisk dokumentation.
Platformen er udviklet til områder, hvor dokumentation skal kunne verificeres mod både regulatoriske krav, tekniske standarder og dokumentationens egne oplysninger. Det omfatter blandt andet maskin-, ATEX-dokumentation og FDA-regulerede områder.
Hvor traditionel dokumentationskontrol i høj grad kræver manuel gennemgang og sammenholdelse af store dokumentationsmængder, analyserer GCE dokumentationen samlet og identificerer mangler, uoverensstemmelser og forhold, som kræver faglig vurdering.
Dokumentation skal ikke kun eksistere
En dokumentationspakke kan umiddelbart se komplet ud og stadig indeholde væsentlige uoverensstemmelser.
På maskinområdet kan en risikovurdering eksempelvis stille ét krav til en sikkerhedsfunktion, mens eldiagrammet dokumenterer en anden løsning. En valideringsrapport kan indeholde værdier, der ikke stemmer overens med manualen.
Inden for ATEX kan klassifikation, udstyrsvalg, mærkning og den øvrige eksplosionssikkerhedsdokumentation stemme indbyrdes.
I FDA-regulerede miljøer kan udfordringen tilsvarende være at sikre sammenhæng, sporbarhed og dokumenteret evidens på tværs af omfattende dokumentationsgrundlag.
“Det er relativt enkelt at kontrollere, om et dokument er modtaget. Den store opgave ligger i at kontrollere indholdet, følge referencerne og verificere, om oplysninger og krav faktisk hænger sammen på tværs af dokumentationen,” siger John Grøndahl, CEO, G3 Group.
Specialisten beholder beslutningen
GCE er ikke udviklet til at overtage den sikkerheds- eller compliancefaglige beslutning.
Platformen gennemfører en systematisk dokumentationskontrol og leverer et dokumenteret beslutningsgrundlag med observationer og tilhørende evidens. Den endelige faglige vurdering foretages fortsat af en kompetent person.
“Vi har ikke forsøgt at automatisere ansvaret. Vi har automatiseret en stor del af arbejdet frem til den faglige beslutning,” siger John Grøndahl.
Det princip har været centralt under udviklingen af GCE.
G3 vurderer på baggrund af udviklings- og testarbejdet, at GCE kan reducere den tid, der anvendes på selve dokumentationsverifikationen, med op til 80 procent, afhængigt af dokumentationens omfang, kompleksitet og kvalitet.
Fra én dokumentationspakke til kontinuerlig compliance
GCE er udviklet til både virksomheder, der har behov for at verificere en enkelt dokumentationspakke, og internationale organisationer med kontinuerlige dokumentations- og complianceprocesser.
Dokumentationen uploades til GCE, hvor den analyseres på tværs af dokumenter, krav og referencer. Resultatet leveres som en struktureret rapport, der tydeliggør identificerede observationer, uoverensstemmelser og forhold, som kræver faglig vurdering.
For virksomheder med løbende dokumentationsarbejde kan GCE indgå som en integreret del af den eksisterende proces. Platformen understøtter API-integration og kan kobles til eksisterende dokumentations- og content management-systemer, så verifikationen bliver en del af virksomhedens normale workflow.
Fælles for løsningerne er, at specialisten får et dokumenteret og struktureret grundlag for den efterfølgende faglige vurdering – uden først at skulle gennemføre hele dokumentationskontrollen manuelt.
Udviklet ud fra praktisk compliancearbejde
G3 Group arbejder med Maskin- & Produktsikkerhed, CE-mærkning, ATEX, FDA og arbejdsmiljø. GCE er udviklet med udgangspunkt i de dokumentationsmængder og kontrolopgaver, som specialister møder i praksis.
Formålet har ikke været at få software til at træffe den endelige beslutning, men at frigøre specialistens tid fra den omfattende manuelle søgning, sammenligning og kontrol, der ligger før beslutningen.
“En specialist skal bruge sin tid på de forhold, der kræver specialistens kompetence. Ikke på at bruge timer på at lede efter den ene oplysning, der ikke stemmer med den anden,” siger John Grøndahl.
GCE er udviklet til at gøre netop den forskel.






