Klimaskadelige kølemidler bruges i blandt andet køleanlæg, klimaanlæg, varmepumper, biler og højspændingsanlæg. Ordningen handler først og fremmest om at sikre, at der arbejdes sikkert og forsvarligt med disse kølemidler, dér hvor de allerede findes, og at eventuelle udslip minimeres under installation, service og bortskaffelse. Foto: Adobe Stock
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
Fra 1. januar 2027 skal danske virksomheder og fagfolk, der arbejder med F-gasser, det vil sige klimaskadelige kølemidler, i køleanlæg, klimaanlæg i biler eller højspændingsafbrydere, søge deres autorisation gennem et nyt digitalt system. Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive Danmarks nationale ordning for autorisation, uddannelse og evaluering på området. Kravet om autorisation er ikke nyt, men det følger af eksisterende EU-regler. Det nye er, at administrationen af ordningen fremover ligger hos Teknologisk Institut, at hele forløbet digitaliseres, og at Teknologisk Institut skal opkræve gebyret for opgaven.
– Klimaskadelige kølemidler er kraftige drivhusgasser, og det er afgørende, at de mennesker og virksomheder, der arbejder med dem, i kølebranchen, autobranchen og på elnettet, har de rette kompetencer og er autoriserede. Som GTS-institut har vi mange års erfaring med køleområdet og med at drive faglige sekretariater og ordninger for danske myndigheder. Den erfaring bruger vi nu til at gøre en velkendt ordning digital og enkel at bruge for branchen, siger David Tveit, direktør for Energi og Klima hos Teknologisk Institut.
Opgaven udspringer af EU-forordning 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser, den formelle betegnelse for klimaskadelige kølemidler, som skærper de eksisterende EU-regler på området.
Kravet om, at fagfolk og virksomheder skal have dokumenterede kompetencer og være autoriserede for at arbejde med disse kølemidler, har været gældende i Danmark i en årrække og går hånd i hånd med det høje uddannelsesniveau vi har på området i Danmark. Med den nye forordning skal alle EU-lande sikre, at ordningen for autorisation, uddannelse og evaluering lever op til skærpede standarder for sikkerhed og miljø. Det er denne opgave, Miljøstyrelsen har givet Teknologisk Institut at løse fra 1. januar 2027.
Menneskeskabte og kraftige drivhusgasser
Klimaskadelige kølemidler bruges i blandt andet køleanlæg, klimaanlæg, varmepumper, biler og højspændingsanlæg. De er menneskeskabte og meget kraftige drivhusgasser, ofte flere tusinde gange kraftigere end kuldioxid (CO2).
Ordningen handler først og fremmest om at sikre, at der arbejdes sikkert og forsvarligt med disse kølemidler, dér hvor de allerede findes, og at eventuelle udslip minimeres under installation, service og bortskaffelse. På sigt skal de naturlige og klimavenlige kølemidler helt at afløse hovedparten af de nuværende syntetiske kølemidler, og derfor stilles der nu krav fra EU om at branchen også skal håndtere disse sikkert.
Tre områder, ét system
Ordningen dækker tre hovedområder: stationære køle-, klima- og varmepumpeanlæg, klimaanlæg i motorkøretøjer og klimaskadelige kølemidler i højspændingsafbrydere. Teknologisk Institut forventer årligt at håndtere omkring 2.500 autorisationer og uddannelsesbeviser for fagfolk og virksomheder inden for alle tre områder.
Det nye organ etableres som en selvstændig enhed på Teknologisk Institut og er fuldt operationelt fra 1. januar 2027. Ansøgning, gebyropkrævning, udstedelse af autorisationer og opdatering af det nationale register samles nu i ét digitalt system, som virksomheder, fagfolk og uddannelsessteder tilgår via Virk.dk med MitID-login. Erhvervsskoler kan digitalt anmelde og bestille uddannelsesbeviser til deres kursister, så snart en prøve er bestået.
– For den enkelte montør, installatør eller bilmekaniker betyder det nye system, at ansøgninger om autorisationer og registreringer kan klares digitalt med det samme. Erhvervsskolerne får en direkte digital vej til at bestille uddannelsesbeviser til deres kursister. Det sparer tid for branchen, som kan bruge den på det praktiske arbejde ude hos kunderne, siger sektionsleder Vagn Holk Lauridsen fra Teknologisk Institut.
Drives uafhængigt og objektivt
Ordningen finansieres fuldt af gebyrer og drives uafhængigt og objektivt. Det nye for virksomhederne er, at det fremover er Teknologisk Institut, der administrerer ordningen og opkræver gebyret for autorisationer, uddannelsesbeviser og registreringer.
Miljøstyrelsen udpeger relevante virksomheder og organisationer på området til en følgegruppe, hvor Teknologisk Institut varetager sekretariatsopgaven for gruppen.
Kontrakten med Miljøstyrelsen løber til januar 2033 med mulighed for forlængelse.
Fakta om den nye ordning:
- Etableres af Teknologisk Institut på vegne af Miljøstyrelsen. Fuldt operationel fra 1. januar 2027.
- Dækker tre områder: stationære køle-, klima- og varmepumpeanlæg, klimaanlæg i motorkøretøjer og klimaskadelige kølemidler i højspændingsafbrydere.
- Forventes årligt at håndtere ca. 2.500 autorisationer og uddannelsesbeviser.
- Adgang for virksomheder, fagfolk og uddannelsessteder via Virk.dk med MitID.
- Finansieres fuldt af gebyrer, som Teknologisk Institut opkræver.
Udspringer af EU-forordning 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser, det vil sige klimaskadelige kølemidler. - Kontrakten med Miljøstyrelsen løber til januar 2033 med mulighed for forlængelse.
