DK AU2MATION Case – Ultrafleksibel pakkemaskine imødeser fremtidige produktionskrav

DK AU2MATION Case - Ultrafleksibel pakkemaskine imødeser fremtidige produktionskrav

DK AU2MATION Case – Ultrafleksibel pakkemaskine imødeser fremtidige produktionskrav

Sammen med maskinbyggeren LSS har DK AU2MATION udviklet softwaren til en af verdens hidtil største XPlanar-applikationer. En avanceret pakkemaskine til en dansk biotekvirksomhed kan håndtere 25 forskellige formater og samler processer, der traditionelt ville kræve fire separate pakkelinjer. Samtidig har projektet resulteret i et softwareframework, der kan danne fundament for nye XPlanar-applikationer.

Produktions- og pakkemaskiner er traditionelt bygget omkring et relativt fast produktflow. Produktet bevæger sig gennem maskinen ad en på forhånd defineret rute, og nye formater eller produkter kan derfor kræve mekaniske ændringer – eller i nogle tilfælde helt nye produktionslinjer.

Men kravene til moderne produktion ændrer sig.

Flere produktvarianter, mindre batchstørrelser og hyppigere formatskift betyder, at maskiner i stigende grad skal kunne håndtere produkter og behov, som ikke nødvendigvis er kendt, når maskinen bliver bygget.

Det var netop en ekstrem grad af fleksibilitet, der var behov for, da LSS skulle udvikle en ny pakkeløsning til en dansk biotekvirksomhed.

Til transporten gennem maskinen valgte man Beckhoff Automations XPlanar-teknologi – og DK AU2MATION fik ansvaret for softwareudviklingen bag XPlanar-delen af løsningen.

25 formater i samme maskine

Den nye pakkemaskine kan håndtere medicinalprodukter i 25 forskellige formater.

En variation i den størrelsesorden ville normalt kræve fire separate pakkelinjer. Med XPlanar kan processerne i stedet samles i én applikation.

Det kan lade sig gøre, fordi produkttransporten ikke længere er bundet til traditionelle transportbånd og faste mekaniske ruter.

Produkterne transporteres på individuelt styrede movers, der bevæger sig hen over en flade bestående af elektromagnetiske tiles. Den enkelte mover kan hæves, sænkes, vippes og roteres og samtidig bevæge sig uafhængigt af de øvrige movers.

Dermed kan forskellige produkter tage forskellige veje gennem den samme maskine og positioneres præcist ved de relevante arbejdsstationer.

Det giver maskinbyggeren en helt anden frihed.

Planarteknologi løfter maskinens fleksibilitet i en grad, som vi ikke har set tidligere. Derfor skal man ændre sin traditionelle tilgang til produkttransport og pakning.

Paul Robert Warming, direktør og partner, DK AU2MATION

Når produktets vej gennem maskinen bliver software

Den store fleksibilitet ændrer samtidig fundamentalt på softwareopgaven.

Når movers kan bevæge sig individuelt, og forskellige produkter kan følge forskellige ruter gennem maskinen, bliver softwarearkitekturen afgørende for både maskinens funktion og muligheden for at videreudvikle den.

DK AU2MATION har derfor udviklet et softwareframework fra bunden, hvor styringen er opdelt i tydeligt definerede lag og moduler.

Det gør det muligt at ændre eller videreudvikle enkelte funktioner uden nødvendigvis at skulle ændre resten af systemet.

At samle så mange produktvarianter og processer i én applikation stiller helt nye krav til softwaren bag. Vi har opdelt styringen i tydeligt definerede lag og moduler. Det betyder, at vi kan ændre enkelte funktioner uden at skulle gribe ind i hele systemet.

Morten Zornow, automationsingeniør, DK AU2MATION

Den modulære arkitektur gør samtidig komplekse applikationer mere overskuelige. Selv når der ændres i en mindre del af løsningen, kan udviklerne bevare overblikket over den samlede maskine og de mange indbyrdes afhængigheder.

Bygget til mere end den første maskine

En væsentlig del af udviklingsarbejdet har været at tænke længere end den konkrete pakkemaskine.

Frameworket er derfor ikke udviklet specifikt til kun én maskinkonfiguration eller de 25 produktformater, der kendes i dag.

Arkitekturen skal kunne danne fundament for nye konfigurationer, funktioner og kundekrav.

Det betyder, at fleksibiliteten ikke stopper ved den mekaniske maskine. Den er bygget helt ind i softwarearkitekturen.

Læs resten af casen her

Skovvangen 33
6000 Kolding
Tlf.: 61 48 32 42
E-mail: info@dkau2mation.nu

Besøg vores hjemmeside

LÆS også: Erfaren specialist i komplekse styringer fortsætter karrieren hos DK AU2MATION
DK AU2MATION's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger