Stor forvirring om krav til varmt arbejde-certifikater
DBI – Håndværkere uden det rette varmt arbejde-certifikat kan blive afvist på byggepladsen. Og opstår der brand, kan selvrisikoen være forhøjet, hvis certifikatet ikke opfylder forsikringspolicens krav. Men mange ved ikke, hvilket certifikat de har brug for og tager derfor det forkerte kursus.
Hvert år opstår der i Danmark omkring 20 brande med skader i millionklassen pga. varmt arbejde – dvs. arbejde med gnistproducerende værktøj (ved bl.a. tagdækning, svejsning og skæring). De mange dyre brande har skabt et øget fokus på at undgå de klassiske fejl ved varmt arbejde, som kan føre til brand. Men hvilke fejl er der egentlig tale om? Og hvordan kan man undgå dem?
”Allerførst skal man naturligvis have en bevidsthed om de potentielle farer, der er forbundet med varmt arbejde. Derudover skal man kunne træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger både før, under og efter arbejdets udførelse, ligesom man også skal være i stand til at anvende både gnistproducerende værktøj og brandslukningsmateriel korrekt,” fortæller Pia Mark, leder af DBI’s kursusafdeling, og fortsætter:
”For at tilegne sig de rette kompetencer kan man tage et kursus i varmt arbejde og opnå et certifikat. Det kan man gøre hos DBI, men der findes også mange andre private udbydere af varmt arbejde-kurser i Danmark, f.eks. landets AMU-skoler.”
Forskel på kurser og certifikater
Man skal dog være meget varsom med, hvilket kursus man tager. For de kurser, der udbydes, er meget forskellige – og det samme er de certifikater, der udstedes efter endt kursusdeltagelse.
”Pga. det store antal brande forårsaget af varmt arbejde er der efterhånden mange byggepladser, som kræver at se håndværkernes varmt arbejde-certifikat, før de bliver lukket ind på byggepladsen. Men det skal være den rigtige type certifikat, ellers bliver de afvist og får ikke lov til at udføre det planlagte arbejde,” siger Pia Mark og uddyber:
”De certifikater, som opfylder kravene, bygger på et heldagskursus med en certificeret underviser og indeholder både teori, praktiske brandslukningsøvelser og en afsluttende test. Så et certifikat fra et E-learningskursus, som nogle ankommer til byggepladsen med, kan altså ikke bruges.”
Forvirring om krav til certifikater
DBI får hyppigt henvendelser fra virksomheder, der er usikre på certifikatkravene.
”Nogle kontakter os, fordi deres håndværkere er blevet afvist på byggepladsen med et certifikat, der ikke levede op til kravene, og nu ønsker de et adgangsgivende certifikat hos os. Andre henvender sig, før de sender deres håndværkere afsted, for at sikre sig, at de får taget det rigtige kursus og dermed opnår det rigtige certifikat,” fortæller Pia Mark og tilføjer:
”Desværre findes der også certifikater, som angiver at være sidestillet med et DBI-certifikat eller ligefrem bærer DBI’s navn eller logo. Disse certifikater er ikke gyldige og bidrager også til forvirringen i markedet.”
Forhøjet selvrisiko uden gyldigt certifikat
I Danmark udbetales der hvert år ca. 170 mio. kr. i erstatning for millionbrande, der opstår ved varmt arbejde. Derfor har forsikringsselskaberne stor opmærksomhed på varmt arbejde og stiller ofte konkrete krav til området i deres forsikringspolicer.
Læs hele artiklen “Stor forvirring om krav til varmt arbejde-certifikater” fra DBI her
