CG Jensen gør færgelejer klar til elektrisk færgedrift

CG Jensen gør færgelejer klar til elektrisk færgedrift

CG Jensen gør færgelejer klar til elektrisk færgedrift

Når Molslinjen fra 2028 indsætter tre nye elektriske mega-katamaraner på Kattegat, kræver det markante ombygninger i havnene. CG Jensen står for en væsentlig del af anlægsarbejderne og bidrager samtidig til design og projektering.

Færgelejerne i Aarhus, Ebeltoft og på Sjællands Odde skal tilpasses de nye og større batteridrevne færger, der lige nu er ved at blive bygget på et værft i Australien.

Samtidig skal havneanlæggene kunne håndtere den ladeinfrastruktur, der gør det muligt at oplade færgernes batterier på cirka 30 minutter mellem ankomst og afgang.

På Odden Færgehavn udfører CG Jensen blandt andet nye duc d’alber, hejsetårnsfundamenter samt fundamenter til ladetårne, autofortøjninger og passagerlandgange. Der skal også etableres nye fundamenter til trappe- og elevatortårn, terminalbygning og rampe, og arbejdet afsluttes med ny asfaltbelægning på området.

De eksisterende konstruktioner skal som en del af projektet fjernes eller tilpasses i nødvendigt omfang, og der skal etableres nye forsyningsrør til el, vand og regnvand.

”Det specielle ved projektet er, at vi projekterer, mens vi bygger. Det sker for at sikre fremdrift for bygherren, og projektet følger planen ganske fint. Tingene flyttes naturligvis lidt rundt, men vi tager det, som det kommer ind ad døren”, siger projektchef i Anlæg Vest, Jacob Skaar.

Nye færger stiller nye krav

Også selve færgernes måde at anløbe havnen på ændrer forholdene. De nye færger sejler forlæns ind i færgelejerne, og derfor skal bundsikringen i havnen udvides.

I Ebeltoft etablerer CG Jensen desuden nye pælefunderede fundamenter til hejsetårne og portaler.

Projektet samler flere af CG Jensens stærke fagligheder inden for havnebyggeri, fundering, beton og projektering, og arbejdet ventes afsluttet i december 2027.

Fakta om arbejdet på Odden
  • To nye duc d’alber
  • Fire stålrør på 29 meter i hver duc d’albe
  • Fire stålrør på 26 meter til hejsetårnsfundamenter
  • Fundamenter til fire autofortøjninger og to ladetårne
  • Nye fundamenter til passagerlandgange, terminalbygning og rampe

Du kan læse mere vores kompetencer inden for vandbygning her

LÆS også: CG Jensen skal bane vej for Kildedal Bypark
CG Jensen A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger