Parkers nye F10-serie af pumper og motorer med bøjet akse leverer høj ydeevne til det mellemtunge marked
Parkers nye F10-serie af pumper og motorer med bøjet akse leverer høj ydeevne til det mellemtunge marked
Parker Hannifin, verdens førende virksomhed inden for motion & control-teknologier, har annonceret lanceringen af den nye F10-serie af pumper og motorer med bøjet akse med mellemtung belastning og fast fortrængning. F10-serien er en videreudvikling af F11- og F12-produkterne, der er fremstillet af Parkers Pump & Motor Division Europe, og den byder på markante strømbesparelser, driftssikkerhed og holdbarhed. Den er beregnet til mobile maskiner inden for landbrug, byggeri, minedrift, skibs- og offshoreindustrien, olie og gas samt transport.
Den nye F10-serie fås i syv slagvolumener, fra 30 cm³ op til 125 cm³, og er designet til transmissioner med både åbent og lukket kredsløb. Takket være det patenterede sfæriske stempelkoncept tilbyder F10-serien fremragende effektivitet, hvilket betyder mindre effekttab.
F10-serien har samme designkoncept som Parkers tunge F11- og F12-serier med dobbeltkoniske lejer og ringhjulssynkronisering, der giver ekstrem driftssikkerhed og holdbarhed. Den nye serie giver op til 13 % mindre kuvertstørrelse og 25 % lavere vægt end den tilsvarende F12, hvilket giver en meget nem installation. Det sfæriske stempeldesign giver også en høj volumetrisk effektivitet på op til 96 %.

“Den nye F10 er formentlig den mest effektive mellemtunge pumpe og motor på markedet,” udtaler Christian Bengtsson, produktleder hos Pump & Motor Division Europe. ”Bæredygtighed og lave samlede ejeromkostninger var de centrale omdrejningspunkter, og vi fokuserede på lang levetid og høj driftssikkerhed, da vi designede F10-serien. “Vi kan reducere driftsomkostningerne markant ved at mindske strømforbruget og understøtte OEM’ers mål om at reducere emissioner og overholde fremtidige miljøbestemmelser.”
F10-serien fås i ISO-, SAE- og patronversioner med mulighed for fleksibel aksel. Parker tilbyder også et bredt udvalg af hastighedssensorer og integrerede ventiler, der passer til.
Få mere at vide om den nye F10-serie af pumper og motorer med bøjet akse






