BLIP Systems har indgået strategisk partnerskab med Traffic Data Systems om at levere BlipTrack løsningen til tysktalende lande

Dette billede illustrere BLIP Systems har indgået strategisk partnerskab med Traffic Data Systems om at levere BlipTrack løsningen til tysktalende lande

I Tyskland, hvor et stigende antal biler fylder allerede
overbelastede veje, er behovet for løsninger til at forstå og lette
trafikken afgørende. Øget trafik og veje med begrænset kapacitet
koster samfundet milliarder i brændstof og tabt produktivitet. Med
nye og intelligente trafikløsninger, såsom Bluetooth og
WiFi-målinger, er indsamling af vitale data til at vurdere og
forstå trafikken blevet meget lettere, og er samtidig en innovativ
løsning, der kan supplere traditionelle teknologier. Det var derfor
kun et spørgsmål om tid, før den danske BLIP Systems, og de tyske
trafikovervågningseksperter, Traffic Data Systems, kunne annoncere
et strategisk partnerskab med det formål at implementere
teknologien til tyske veje og byer.

Traffic Data Systems tilbyder nu BlipTrack: en ikke-invasiv
løsning, der indsamler, analyserer og visualiserer trafikdata i
realtid. Små BlipTrack-sensorer i vejnettet indsamler data fra
forbipasserende køretøjer med Bluetooth og WiFi-kompatible enheder,
som f.eks mobiltelefoner og navigationsamlæg, og beregner
rejsetider og trafikafvikling. Med disse data i hånden, kan
vejmyndigheder forbedre kapaciteten og afsløre ændringer i
trafikmønstre. Desuden kan data bruges til at optimere lyskryds og
trafikstrømme, som reducerer billisternes køretider, hvilket
mindsker brændstofforbruget og dermed CO2 udledningen. Borgerne kan
også drage fordel af disse data til at modtage oplysninger om
hændelser og overbelastning på vejnettet, som f.eks på
trafiktavler, i radioen eller som i eksemplet fra Århus kommune med
deres mobile app “Skal jeg køre nu?”.

“Traffic Data Systems’ samarbejde med BLIP Systems er et
meningsfuldt og strategisk partnerskab, der kan levere en lang
række forskellige datatrafikregistreringssystemer til vores kunder.
Sammen med vores andre trafikløsninger, lukker BlipTrack-løsningen
et hul med deres ikke-invasive sensorer, der måler rejsetider og
hastigheder. Blip Systems har mange succesfulde installationer over
hele verden, og vi er ikke i tvivl om, at løsningen også vil vise
sit værd her i Tyskland”, udtaler administrerende direktør for
Traffic Data Systems, Florian Weiss. 

“Vi ser et stort potentiale for BlipTrack-løsningen på det
tysksprogede marked, og sammen med Traffic Data Systems kan vi
tilbyde konkurrencedygtige og kundetilpassede ITS-løsninger til
vejmyndighederne. Den uovertrufne ekspertise og tekniske know-how,
som Trafik Data Systems har inden for ITS-løsninger, er et
fantastisk supplement til vores løsning. Vi ser frem til at indtage
nye områder, og vi er sikre på, at BlipTrack vil tilbyde merværdi
til tysktalende kunder “, fortæller BLIP Systems’ salgsdirektør,
Preben Andersen.

Blip Systems og Traffic Data Systems vil arbejde tæt sammen om
at indsamle realtidsdata i by- og mellembystrafik. De målte
rutebaserede rejsetider og hastigheder vil hjælpe aktørerne til
bedre at evaluere og optimere vejinfrastruktur og advare bilisterne
om overbelastning.

BlipTrack trafikløsningen er i Danmark implementeret i bla.
København, Århus, Odense, Aalborg, Randers og Roskilde

Cookie-indstillinger