Et eksempel på disse kæmpebatterier er opført i Braderup få
kilometer syd for den dansk-tyske grænse ved Tønder. Her er der
opstillet en række vindmøller fra Vestas Wind System, og de kan
levere el til elnettet og til to forskellige typer batterier på
henholdsvis 2 MW fordelt på en række containere og 325 kW i et
større hus.
– Det er et af de største hybridbatterianlæg i Europa, fortæller
salgschef Kevin Schimschar fra Bosch New Business Area, Stationare
Storage, der har leveret anlægget og driver det sammen med et
lokalt vindmøllelaug.
Mange steder i Tyskland og Frankrig popper der nu batterianlæg
op bl.a. for at understøtte varierende elproduktion fra vindmøller
og solceller. Europæiske virksomheder som Bosch, Schneider
Electric, Siemens, AREVA og ABB er langt fremme i udviklingen, men
hvis de skal gøre sig håb om en fremtrædende plads på
verdensmarkedet, skal de matche firmaer fra Kina, USA, Sydkorea og
Japan.
I USA er der et anlæg på hele 400 MW på vej, hvilket svarer til
en stor kraftværksblok. Verden største anlæg i drift er formentlig
et på 40 MW, der er udviklet af Toshiba.
I Kina har batteriproducenten BYD, der også er kendt for at
producere elbiler og elbusser, leveret et kæmpebatteri til
energiselskabet State Grid. Batteriet er på 36 MW og understøtter
100 MW vindkraft og 40 MW solceller.
De to typer batterianlæg i Braderup har forskellige egenskaber,
og ét af formålene med pilotprojektet er at optimere driften af det
samlede anlæg (vindmøller og batterier) op mod de forskellige
elmarkeder. Anlæggets software skal fx fintunes i forhold til
spotmarked, primære reserver, frekvensreserver mm.
– Vi skal gøre anlægget profitabelt for investorerne, siger
Kevin Schimschar om hybridanlægget, der har været dyrt.
Forventningen fra Bosch er dog, at prisen falder i takt med, at der
bliver høstet erfaringer, og produktionen går op i skala.
Mens Bosch satser på at lagre el i batterier, så har de franske
energikoncerner AREVA og Schneider Electric netop kommercielt
lanceret en løsning, hvor el kan lagres som brint og sendes tilbage
på elnettet via brændselsceller. Vice president Claus Steengaard
fra Schneider Electric Danmark ser energilagring som en vigtig brik
i fremtidens intelligente energisystem:
– I det danske elnet har vi 50 procent vindenergi i 2020, og i
2035 kommer hele el- og varmeproduktionen fra vedvarende energi.
Nettet risikerer at blive ustabilt med tider med underkapacitet og
tider med overkapacitet, påpeger Claus Steengaard, der vurderer, at
lagringsteknologierne er en forudsætning for, at vi kan skabe et
energisystem uden fossile brændsler
