Sintex løfter sløret for ny produktionsmetode

Dette billede illustrere Sintex løfter sløret for ny produktionsmetode

Sintex løfter sløret for ny
produktionsmetode

Grundfos-datterselskabet Sintex, der har hovedsæde i Hobro,
løfter nu sløret for ny, banebrydende fremstilling af Metal
Injection Moulding – kaldet MIM. Sintex indbyder til teknologidag,
hvor der er mulighed for at komme med bag fremstillingen af MIM
samt opleve produktets utallige muligheder.

Metal Injection Moulding (MIM) er en teknologi, som
Grundfos-datterselskabet Sintex har arbejdet på at udvikle gennem
flere år. Teknologien er stadig forholdsvis ny på det danske
marked, men MIM’s muligheder og fordele er mange.
Siden 2007 har Sintex arbejdet med at udvikle og modne
fremstillingsprocessen af MIM og har blandt andet brugt den til små
komponenter i Grundfos’ egne pumper. Sintex har indtil nu værnet
omkring processen af MIM, men går nu målrettet efter at etablere
sig som dansk MIM-leverandør. I den forbindelse afholder Sintex
åbent hus i form af en teknologidag onsdag den 2. april 2014, hvor
man har mulighed for at få et indblik i MIM’s fremstilling og mange
muligheder. På dagen vil man blive præsenteret for flere prototyper
og design- og materialemuligheder. Derudover har man mulighed for
at få en guidet fremvisning i produktionen af MIM
teknologien.
Sintex kalder sig Skandinaviens eneste kommercielle MIM-leverandør
og åbner nu dørene for de hidtil tilbageholdte teknologi- og
procesinformationer.
»På det danske marked er MIM stadig en overset teknologi. Der er
mange, der ikke har fået øjnene op for teknologien. Den har ry for
at være dyr, fordi materialer og værktøjer er dyre, men prisen er
faldet gevaldigt på det metalpulver, der anvendes i processen,«
fortæller Poul Verner Søgaard, procesansvarlig hos Sintex.
Fremstillingen af MIM startede i 1970’erne, men er først nu for
alvor på vej ind på det danske marked. Processen består af en
blanding af rustfrit metalpulver, der indeholder en plasticbinder.
Herefter sprøjtestøbes emnet på en sprøjtestøbemaskine inden,
plasticbinderen fjernes ved afdrivning, hvorefter emnet sintres. På
den måde får emnet metals hårdhed og plasts fleksibilitet.
Teknologien bruges typisk til små emner under 100 gram med
komplekse geometrier, der skal produceres i forholdsvis store
stykantal, hvor traditionel die-bearbejdning eller svejsning er
besværlig og tidskrævende.

Læs om plaststænger her
Har du interesse i MIM eller interesse i at deltage i
teknologidagen hos Sintex, er du velkommen til at kontakte
Forretningsudviklingschef hos Sintex Benny Albrektsen på
tlf.:  2343 4274 eller mail: bya-sintex@grundfos.com

LÆS også: Munters A/S leverer 8 komplette tørreskabe til Toms Group
Sintex løfter sløret for ny produktionsmetode's Firmaprofil
Cookie-indstillinger