Biogas altid under kontrol
KROHNE introducerer OPTISONIC 7300 Biogas som dedikeret
flowmåler til biogasapplikationer. Måleren er en specialversion af
OPTISONIC 7300 ultralydsgasflowmåler til
procesgasapplikationer.
Til flowmåling byder biogas på en række udfordringer såsom lavt
tryk, lave flowmængder og ændringer i gassammensætningen: den
indeholder 50-70 vol% metan afhængigt af de biologiske
grundmaterialer og processen. Resten er CO2 (30-50 vol%) og små
mængder H2S, O2 og N2. Selv om gassen længere nede i systemet kan
sammenpresses til 100 mbarg, er trykket typisk kun 50-60 mbarg når
den rå biogas måles, f.eks. lige efter gæringen. Her er biogassen
også mættet med vand, og når gassen nedkøles kan der opstå 5-6 vol%
flydende vand i rørledningen. Temperaturområdet er typisk fra lige
over omgivelsestemperatur og op til 50 °C. Der kan opstå tilbageløb
i disse applikationer, og også opskalering/formering af bakterier
kan forekomme i flowmåleren. Endvidere er procesforholdene
variable, f.eks. når målingen foretages direkte efter gæringen, kan
der opstå pludselige temperaturfald når der tilføres ny slam til
gæringstanken.
Forskellige flowmålingsprincipper er blevet testet i disse
applikationer: Selv om DP-flowmålere (måleblænder) ikke anvendes på
grund af de høje trykfald, kæmper Vortexflowmålere med meget lave
tryk og flowhastigheder, og termomasseflowmålere er begrænsede ved
forekomst af vand i gassen. Selv om ultralyd er det eneste princip
der kan måle tilbageløb, udfordres ultralydsflowmålere af høj
dæmpning af akustiske signaler af CO2 og højt vandindhold. I
kombination med en høj pris i forhold til andre principper, har det
hidtil begrænset deres anvendelse til biogas.
OPTISONIC 7300 Biogas er specielt designet til her at overvinde
begrænsningerne ved ultralydsprincippet: selv om dets
signaltransducere giver et stærkt ultralydssignal ind i gassen, gør
dets specialiserede signalbehandling det muligt bedre at detektere
små, stærkt dæmpede akustiske signaler. Dette og det mekaniske
design af transducere og transducerlommer gør målingen ufølsom over
for flydende vand og biologiske forekomster/biologisk
materiale.
OPTISONIC 7300 Biogas byder på en vedligeholdelsesfri fullbore
flowsensor uden bevægelige dele. Da H2S bliver til en ætsende
opløsning når det opløses i vand, er målerøret fremstillet i
rustfrit stål 1.4404/316L, og transducere fremstillet i
NACE-godkendt Grade 29 titanium for maksimal
korrosionsbestandighed. OPTISONIC 7300 Biogas er udstyret med lap
joint flanger for at reducere den samlede vægt da biogas ikke
frembyder høje tryk, og der nogle gange kun anvendes plastrør.
Målenøjagtigheden er specificeret til 1 % af den faktiske
måleflowmængde ved luftkalibreret, begyndende ved en flowhastighed
på 1 m/s. Hvis en nøjagtighed på 2 % er nok, kan der som alternativ
vælges tørkalibrering til en markant lavere pris.
Da metanindholdet i biogas kan variere, kan det være nødvendigt
for driften af biogasanlægget at kende det nøjagtige metanindhold,
f.eks. når den anvendes som brændstof til gasmaskiner i en
CHP-enhed. OPTISONIC 7300 Biogas byder på en indbygget
temperatursensor der i kombination med den målte lydhastighed gør
det muligt direkte at måle metanindholdet ved hjælp af beregning af
molærmassen. OPTISONIC 7300 Biogas kan også levere beregning af
gasflowmængden ved standardforhold ved hjælp af en ekstra
tryksensor. Elektronikken indeholder også diagnosticering til
validering af flowmålerens funktioner og processen. 4…20 mA og
pulsudgange kan fås til udlæsning af måleværdierne. HART og Modbus
(option) er inkluderet til feltkommunikation.
OPTISONIC 7300 Biogas er certificeret til brug i eksplosive
omgivelser (zone 1). Da trykfald generelt ikke er tilladt i
biogasrørledninger, fås måleren i almindelige størrelser DN 50, 80,
100, 150, 200 / 2, 3, 4, 6 og 8″.
Om KROHNE: KROHNE er totalleverandør til procesmåleteknologi til
måling af flow, masseflow, niveau, tryk og temperatur samt til
analytiske opgaver. Firmaet, der er grundlagt i 1921 og har
hovedkvarter i Duisburg i Tyskland, har over 2700 ansatte på
verdensplan og er repræsenteret på alle kontinenter. KROHNE står
for innovation og maksimal produktkvalitet og er en af de førende
på markedet inden for industriel procesmåleteknologi.
Udgivet af:
KROHNE Messtechnik GmbH
Ludwig-Krohne-Str. 5
47058 Duisburg
Tyskland






