Tyverialarm og tågegenerator giver tryghed i Salon Saksen

Dette billede illustrere Tyverialarm og tågegenerator giver tryghed i Salon Saksen

-Interessen for sikring er markant stigende i dag. Banker
og tankstationer ligger ikke længere inde med kontanter. Derfor
flyttes behovet for sikring over på det private marked og mindre
erhverv. Vi kan sagtens mærke, at der er stor interesse for
sikring, også hos private. Mette Bendesgaard indehaver af Salon
Saksen i Hedensted har i øvrigt også valgt at få installeret en
privat alarm. Sådan siger Per Rasmussen, leder af alarm afdelingen
hos VS Automatic i Horsens, der projekterer og sælger
tyverialarmer, og sikrer de rigtige løsninger til kunderne.

– Vi kontaktede selv Mette Bendesgaard, og var ude at kigge på
forholdene for at give et tilbud. Og natten før vi skulle foretage
installationen, var der indbrud i salonen. Indbruddet var om
tirsdagen, hvor vi onsdag morgen kom for at installere systemet –
politiet var faktisk på vej ud ad døren, da vi kom. Vi installerede
alarmanlægget med en tåge generator som yderligere sikring. Hvis en
tyv bryder ind, bliver lokalet omgående indhyllet i tåge, så tyven
intet kan se – og dermed heller ikke stjæle.

– Vi valgte et trådløst alarmsystem, da det var vanskeligt at
trække kabler, og da det trådløse var let at installere. Vi har som
følge af indbruddet valgt at installere en tågegenerator. Hvis
tyven bryder ind igen, får han et skud røg lige i hovedet.
Installationen i begyndelsen af februar varede én dag, siger Per
Rasmussen.

– Alle vores løsninger bliver skræddersyet til hvert hus og hver
firma. Standardløsninger er useriøse. I 98 % af tilfældene besøger
vi kunden, og laver en vurdering af kundens behov og muligheder før
vi sælger alarmen. Det gælder simpelthen om at få den rigtige
løsning fra starten, siger Per Rasmussen, VS Automatic A/S

LÆS også: ODU styrker tilstedeværelsen i Danmark
Tyverialarm og tågegenerator giver tryghed i Salon Saksen's Firmaprofil
Cookie-indstillinger