Avidenz – Exoskeletter som fysisk aflastning ved arbejde

Dette billede illustrere Avidenz – Exoskeletter som fysisk aflastning ved arbejde

Et exoskelet er betegnelsen for et hjælpemiddel, man tager på, så det sidder uden på kroppen som et stivgørende strukturelement ligesom et ydre skelet. Formålet med exoskelettet er, at det skal aflaste medarbejdere ved fysiske krævende opgaver.

Fordele og ulemper ved brug af exoskelet
Fordelen ved aflastningen fra et exoskelet er, at det kan reducere muskelbelastninger, som kan være med til at forebygge eller nedsætte arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.

Ud over at mindske antallet af sygedage kan det i sidste ende være med til, at medarbejdere med fysisk arbejde kan blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Ulempen kan være, at der er en potentiel sundhedsrisiko på grund af omfordelingen af belastninger til andre dele af kroppen, særligt hvis man vælger et batteridrevet skelet, som påfører kroppen en ekstra vægtbelastning. Dette kan medføre nye belastningsskader.

Samtidig er der også spekulationer om, at permanent støtte kan have en negativ langsigtet virkning på bevægeapparatet. Der kan blandt andet være en risiko for reduktion af brugernes muskelmasse og dermed styrke ved permanent brug.

Læs mere på vores hjemmeside

LÆS også: Avidenz – TEMA: Kom sikkert gennem vinteren
Avidenz A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger