EN 511:2006 – handsker som beskytter mod kulde
EN 511:2006 – handsker som beskytter mod kulde
D-S Sikkerhedsudstyr – EN511 er den europæiske standard specielt designet til at evaluere handsker beregnet til beskyttelse mod kulde. Standarden beskriver hvor godt handsken beskytter mod konvektion- og kontaktkulde og går ned til -50°C. Beskyttelse mod kulde kan altså både være forbundet med vejrforhold, men også med en aktivitet der indebærer kontakt med kulde.
Værdierne i de fem præstationsniveauer er inddelt som beskrevet i skemaet nederst i artiklen. Disse niveauer beskriver handskematerialets isolerende (termiske) egenskaber, dvs. hvor godt de isolerer hånden mod kulde.
Piktogrammet ‘fare for kulde’ er ledsaget af et 3-cifret tal
a) Modstand mod konvektions kulde (ydelsesniveau 0–4)
Baseret på handskens varmeisoleringsegenskaber, som opnås ved at måle overførslen af kulde via konvektion.
(kulde fra omgivelserne, altså ikke når man rører ved en kold genstand).
b) Modstand mod kontaktkulde (ydelsesniveau 0–4)
Baseret på den termiske modstand af handskematerialet, når det udsættes for kontakt med en kold genstand.
c) Indtrængning af vand (0 eller 1)
0 = vandindtrængning
1 = ingen vandindtrængning
Alle EN 511-klassificerede handsker skal mindst præstere på niveau 1 for slid og riv i EN 388.

Ydeevneniveauer for a) Modstand mod konvektionskulde
Niveau 1: 0,1 – >0,15 TR
Niveau 2: 0,15 – >0,22 TR
Niveau 3: 1,22 – >0,30 TR
Niveau 4: 0,30 TR
TR = termisk isolering målt i M2°C/W
Ydeevneniveauer for b) Modstand mod kontaktkulde
Niveau 1: 0,025 – >0,05 TR
Niveau 2: 0,05 – >0,10 TR
Niveau 3: 0,10 – >0,15 TR
Niveau 4: 0,15 TR
TR = termisk isolering målt i M2°C/W
Hvad betyder et X i stedet for et tal?
Hvis handsken ikke er testet for en af de tre ydeevneniveauer vil der stå et X i stedet for et tal.
Hvordan er EN 511 handsker mærket
Kravet til mærkningen er, at handsken og/eller dens emballage skal være mærket med både piktogram og tal/bogstaver med resultatet af de seks afprøvninger.
6 Vigtige pointer ved valg af EN 511 handsker
Hvor godt handske holder en persons hænder varme afhænger af langt flere faktorer end blot hvor godt den præsterer i ydelsesniveauerne. De er nemlig testet i et testlaboratorie, som ikke kan tage højde for brugerens aktuelle arbejdstemperatur.
Vand
Kontakt med våde emner kan påvirke handskernes termiske egenskaber efter kontakten med genstanden
Omgivende temperatur
Konvektionskulde kan påvirke håndens temperatur, før den overhovedet er i kontakt med en overflade
Vindhastighed
Kraftig vind vil øge effekten af konvektionskulde
Eksponeringstid
Længerevarende eksponering og gentagen kontakt kan påvirke handskernes termiske isolering
Aktivitetsniveau
Den aktivitet, brugeren udviser, vil påvirke den varme, der genereres, og handskens termisk isolerende egenskaber
Krav til smidighed i anvendelsen
Tykkere handsker kan nok holde hænderne varmere, men de kan forhindre brugeren i at udføre opgaven på en sikker måde






