50 år igus: Med tribologisk optimerede polymerer gennem Asien
Jorden rundt i – nej, ikke 80 dage – men et år, sådan lyder
udfordringen for holdet bag “iglidur on tour”. I januar i år
startede igus-bilen, der er udstyret med polymer-glidelejer, sin
rejse over fire kontinenter og tre oceaner, gennem ørkener, sne og
tropisk hede. Hensigten med denne demonstrationstur er at føre
bevis for det potentiale og den belastbarhed, der gemmer sig bag
begrebet “motion plastics”, et andet ord for kunststoffer udviklet
til mobile anvendelser.
Med denne verdensrejse, der er kommet i stand i tæt samarbejde
med faghøjskolen i Köln, markerer igus virksomhedens 50-årige
beståen samt iglidur-materialets 30 års jubilæum. I de seneste
måneder har bilen besøgt lande som Indien, Kina, Korea og Taiwan og
tilbagelagt en strækning på i alt 16.000 kilometer. Der vil komme
mange tusind kilometer oveni, når den kører gennem bl.a. Japan,
Brasilien og USA. Holdet med politologen og sociologen Sascha
Laufenberg i spidsen forventer bilen tilbage på fabriksarealet i
Köln Porz-Lind den 15. oktober 2014, dagen for festlighederne i
forbindelse med firmajubilæet. Herefter starter bilen sin tur rundt
i Europa, hvor kunderne venter spændt på at få demonstreret på
forskellige messer og arrangementer, hvad moderne
kunststofglidelejer alt er i stand til.
Motion plastics – iglidur
Seriefremstillede materialer til
automobilbranchen
Årtiers forsknings- og udviklingsarbejde i branchens største
testlaboratorium for kunststofkomponenter til mobile anvendelser,
de såkaldte
“motion plastics”, har foreløbigt ført til serieproduktion af 45
forskellige og meget pålidelige iglidur-materialer, der benyttes
over 200 mio. gange om året inden for automobilindustrien i form af
glidelejer. Hvert andet igus-glideleje monteres i biler. De
selvsmørende kunststofblandinger udmærker sig ved minimal friktion
og slitage og er desuden korrosions- og vedligeholdelsesfrie og
derfor langtidsholdbare. Da det ikke er nødvendigt at smøre dem med
olie eller fedt, holder lejerne sig rene, hvilket igen giver en
positiv miljøeffekt. De sprøjtestøbte glidelejer kan tilpasses
fleksibelt til alle lejepunkter. I forbindelse med “iglidur on
tour” var man ind imellem nødt til at udvikle computerbaserede
særløsninger til de i alt 56 lejepunkter i bilen, hvor metallejerne
skulle erstattes af tribologisk optimerede lejer af kunststof.
Disse løsninger blev så ekstra fremstillet af halvfabrikata.
Overalt i bilen er der monteret højtydende kunststoffer, lige fra
bremsepedalen og vinduesviskerne over vinduesregulatoren og
håndbremsen til sædekonsollen, startergeneratoren og
regulatorspjældene. Lige nu kører bilen rundt på de asiatiske veje
under vanskelige klimatiske forhold og fører bevis for iglidurs
belastningsevne, holdbarhed og mange anvendelsesmuligheder.
Asien som teststrækning for moderne
glidelejeteknologi
Trods alle strabadserne har bilen hidtil klaret alle udfordringer
med sin innovative kunststofteknologi. Bilens ydeevne er på ingen
måde blevet mindsket af reduceret vægt, støjudvikling og
produktionsudgifter, der giver mulighed for brug af kunststoflejer
i stedet for lejer af metal. “Tværtimod”, pointerer Sascha
Laufenberg. “Bilen har klaret alle ture gennem ørkener, bjergpas og
Asiens kaotiske storbyer uden problemer, og det til trods for
temperaturer på langt over 30 grader samt ekstrem luftfugtighed. De
forskellige strækninger har virkelig været en udfordring både for
bilen og dens førere. Bilen har kørt omkring 5000 km gennem både
Indien og Kina og over 3000 km gennem hhv. Taiwan og Korea. Næste
delstrækning bliver fra Tokyo til Mount Fuji i Japan. Det er ikke
så meget Asiens mange seværdigheder, men snarere besøg hos igus´
kunder og filialer, der står på programmet. Også mange
messebesøgene vil få mulighed for at lade sig overbevise af bilens
og de forskellige kunststofglidelejers kvalitet i forbindelse med
iglidur-roadshowet. Indtil videre har bilen i hvert fald bestået
rejsens udfordringer med bravour. Fortsættelse følger om kort tid,
nemlig hos VM-værten Brasilien. Teamet bag “iglidur on tour” sender
nemlig også bilen på “turné” gennem USA og Sydamerika, begyndende i
Alaska, der bliver endnu en klimatisk udfordring.
“iglidur on tour” fører mennesker fra hele verden
sammen
Hver eneste kilometer, som bilen tilbagelægger på sin tur jorden
rundt, udmøntes til et beløb, der vil komme velgørende
organisationer i de pågældende lande til gode. I Indien støtter
igus India f.eks. det frivillige netværk “make a difference”, der
tager sig af gadebørn. I Korea har offentlige suppekøkkener i byen
Incheon modtaget i alt 3 tons ris. På bloggen
blog.igus.eu/iglidurontour kan alle interesserede gå ind og få et
mere præcist indtryk af rejsen inkl. spændende billeder, videoer og
beretninger. På bloggen er der ligeledes mulighed for at følge med
i og kommentere samtlige strækninger og ophold, deriblandt messe-
og kundebesøg






