Festo – 2015 bliver rekordår for Festo

Dette billede illustrere Festo – 2015 bliver rekordår for Festo

Ikke alene i Danmark men globalt, hvor virksomheden skaber en
værdi for sine kunder, der ligger langt over værdien af selve
produkterne.

I forhold til vækst bliver 2015 et rekordår for Festo, som
kommer ud af året med en vækstrate, der ligger højere end nogen
sinde inden finanskrisen, og det får topledelsen til at tro på, at
man har fat i noget af det rigtige: det, som både markedet og
kunderne efterspørger.
– Især inden for den avancerede del af automatisering ser vi, at
mange af vores store og loyale kunder har det rigtig godt. Det er
kunder, der arbejder med en kombination af pneumatisk og elektrisk
automation. Robotteknologien er en del af dette, men i 20 % – 30 %
af tilfældene er robotter ikke hurtige nok, konstaterer salgschef
John Brorup, Festo A/S.

Skaber værdi i flere lag
Da Festo er en familieejet virksomhed, og dermed ikke afhængige af
en række ejere med hver sin mening om retningslinjerne, kan man
tillade sig en lang række tiltag, der ellers ville være utænkelige.
Som eksempelvis det store milliardbeløb i Euro, der er afsat til en
5-års plan, hvor forskning og udvikling står i centrum.
I det hele taget står læring i fokus for de fleste aktiviteter, for
kun gennem læring kommer man forrest.
– Hver dag går vi på arbejde for at lære. Lære om vores kunders
behov og vilkår, for gennem læring opstår forståelse, og med
forståelse kan vi opfylde vores kunders behov samt skabe
produktivitet og værdi for kunderne, pointerer John Brorup.

Ved at skabe værdi i flere lag uden om selve produkterne
tilføjer Festo noget helt unikt, der ikke nemt lader sig kopiere.
Det kan kun lade sig gøre på grund af en kompetent medarbejderstab,
der repræsenterer en både stor og langvarig erfaring, som står til
kundernes rådighed.

Sundt dansk automationsmarked
Ifølge Festos salgschef er det danske automationsmarked i dag både
sundt og i vækst. Måske ikke med samme buldrende fremfart, der
kendetegnede tilstandene inden finanskrisen, men godt på vej. Denne
udvikling så Festo allerede under finanskrisen, og indrettede
virksomheden derefter. Således “går” Festo i dag på fire ben, som
ikke alene er optimeret til dagens markedsforhold, men tillige er
medvirkende til at sikre virksomhedens fortsatte vækst og
succes.
– Vi arbejder dels med kundetilpassede løsninger, dels med vores
traditionelle pneumatikprodukter, dels med en platform af
elektriske bevægelsesløsninger, som det er meget nemt at arbejde
med, og sammensætte på kryds og tværs. Og endelig arbejder vi med
procesautomation, hvor vi i de senere år har udviklet vores
platform af aktuatorer og positionerer til medieventiler, der
blandt andet anvendes i den farmaceutiske industri samt inden for
vand, spildevand og energi, fastslår John Brorup.

Det går godt for Festo
• Opfører ny højteknologisk fabrik på 55.000 m2 i Scharnhausen
ved Stuttgart
• Alle produktionssteder på verdensplan udvider

Festos DNA er stærkt medvirkende til at skabe de gode
resultater. Det omfatter:

• Nysgerrighed
• Innovation
• Trang til at forstå
• Bibringe kunderne merværdi
• Arbejde bæredygtigt
• Familieejet virksomhed

Cookie-indstillinger