Danskerne opmagasinerer tusindvis af brugte iPhones

Danskerne opmagasinerer tusindvis af brugte iPhones

Danskerne opmagasinerer tusindvis af brugte iPhones

Lad os få brudt den tendens!

I Danmark er det stadig mere normalt at have en eller flere brugte smartphones liggende og samle støv hjemme i skuffen end ikke at have det, viser ny Epinion-undersøgelse udført for Swappie om danskernes kendskab og holdning til genbrug af smartphones.

Mange kender formentlig følgende scenarie: Den knap så nye telefon er blevet sløv, dårlig til at lade op, har fået en flænge i skærmen eller er druknet i vand, og det er blevet tid til at købe en ny. 

En mangeårig brug-og-smid-væk-kultur har sat sine spor hos danske forbrugere, og det har længe været tommelfingerreglen, at man erstatter beskadiget elektronik med nyt i stedet for at få det istandsat og gjort genanvendeligt. Også selvom mange enheder kan få nyt liv ved en simpel reparation. 

Reparationer – og mangel på samme – er i sig selv en miljømæssig udfordring, som EU-direktivet Right to Repair forhåbentligt sætter skub i frem mod udgangen af 2025. Der er dog en hel særskilt problematik i de op mod 700 mio. hengemte smartphones, som hober sig op i de europæiske husstande.  

Med de mange, mange smartphones ligger er der ikke alene et stort potentiale for besparelser i kroner og øre. De kan også være med til at drive den grønne omstilling fremad. 

73% har smartphone liggende i skuffen
En ny Epinion-undersøgelse udført for Swappie viser, at der er masser af plads til forbedring i Danmark, når det kommer til at få genbrugt vores værdifulde smartphones. 

I rundspørgen tilkendegiver 73% af de adspurgte, at de har mindst en telefon liggende i skuffen. Faktisk viser undersøgelseni, at mere end to ud af fem danskere har to eller flere telefoner liggende ubrugte i skuffen. 

Europa Kommissionen har fastslået, at indsamlingssatsen for mobiltelefoner er under 5%, med estimerede 700 millioner ubrugte enheder, der ligger gemt væk i natskuffer og rodekasser på tværs af EU

Meget tyder på, at det til dels er et spørgsmål om kendskab og viden om mulighederne for genanvendelse, når 37% svarer, at de beholder deres telefoner, fordi de er bange for, at deres data havner i de forkerte hænder. Endvidere tvivler 30% af respondenterne, at de slet ikke mener, at deres defekte telefoner har værdi. 

Derfor bør vi sætte ekstra hårdt ind for oplysningen om, at mange har guld liggende i gemmerne, som blot trænger til en kærlig hånd, før de kan få nyt liv, skåne miljøet og understøtte en cirkulær økonomi med den grønne omstilling i fokus. 

Faktaboks over nøgletal

  • 27% af de adspurgte svarer, at de har 0 smartphones liggende derhjemme, mens der i kontrast er hele 31%, der har én liggende og 22%, der har to. 
  • Hver tiende dansker har tre smartphones liggende i skuffen 
  • Blandt studerende har 60% enten en eller to smartphones liggende derhjemme 
  • Årsagen til at erhverve sig en ny smartphone angives i de fleste tilfælde som, at den er blevet dårlig til at holde strøm (67%) og langsom (50%)
Læs mere om Genanvendelse her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger