Norfolier – Grønne bæreposer klar til markedet
I denne nye bærepose er forbruget af ny plast reduceret med op
til 60 procent, og energiforbruget ved fremstilling er reduceret
med op til 40 procent – blandt andet via udstrakt brug af genvundet
plast. Samtidig er bæreposen 100 procent genanvendelig .
Bæreposen er specialudviklet til at møde dagens
miljøudfordringer samtidig med at forbrugeregenskaberne er
fastholdt. Norfolier GreenTec™ produceres af minimum 50 procent
genvundet plastfolie fra Folldal Gjenvinning i Norge, som er
Nordens ledende indenfor genvinding af brugt plast.
Norfolier og Folldal Gjenvinnings årelange erfaring med
genvinding af plast, samt forskning i materiale- og
produktionsteknologi har muliggjort realiseringen af dette nye
produkt. Plasten er indsamlet i Norge ved hjælp af Grønt Punkt.
For kort tid siden slog Statens Forurensingstilsyn i Norge fast,
at bæreposer i plast faktisk er mere miljøvenlige end bæreposer i
papir. Vort nye produkt gør endda dette valg mere enkelt.
– Vi har nået målsætningen med at skabe et produkt, som
tilfredsstiller kravene “reduce, reuse, and recycle”, forklares det
fra Kim Rosendahl, Salgsdirektør i Norfolier Danmark A/S.
Mindre plast
Norfolier GreenTec™ produceres i en anden kvalitet end
traditionelle bæreposer, hvilket betyder reduceret forbrug af
plast. Samtidig opretholdes bæreevnen.
– Det anvendte materiale er stærkere, og sammenholdt med
produktion af posen i genvundet plast betyder det, at vore kunder
kan reducere forbruget af ny plast med op til 60 procent. Samtidig
er posen stærk nok til at kunne anvendes adskillige gange, inden
den recirkuleres igen, fastslår Kim Rosendahl.
Administrerende direktør i Grønt Punkt Norge, Jaana Røine,
hilser den nye bærepose velkommen.
– Vi synes det er godt at bæreposeproducenter tænker på genvinding
og miljø, når de udvikler nye poser. Dette er en glædelig
udvikling, og et alternativ som passer godt ind i vores
genvindingsordning for plastemballage, siger Røine.
Miljøvenlig
I tråd med produktets miljøprofil er trykket begrænset til 3-4
farver på begge sider. Der bruges kun organiske, nedbrydbare
trykfarver, uden tungmetaller. Fremstillingen og kvaliteten af det
genvundne råstof i produktionen, giver en glansfuld overflade med
optimal gengivelse af trykket.






