Init udvider igen: Norske Necto bliver en del af gruppen

Init udvider igen: Norske Necto bliver en del af gruppen

Init udvider igen: Norske Necto bliver en del af gruppen

Init leverer intelligente IT- og automationsløsninger til kunder på tværs af brancher. Med en ambition om at forene de bedste virksomheder inden for industriel IT og automation i Norden, er gruppen vokset hurtigt gennem de sidste fire år. I dag er Init en af de største automationsvirksomheder i Norden. Men den stærke vækst handler i lige så høj grad om at samle dygtige specialister i et effektivt tværfagligt netværk.

Ny teknologi drives og udvikles af mennesker

At Necto AS nu vælger at blive en del af Init er et strategisk skridt, der også sikrer en udvidelse af det faglige netværk i gruppen: De nye kollegaer kommer med stærke kompetencer inden for IT-, kontrol- og styresystemer, og de bliver nu en del af et team af specialister, der udvikler digitaliserings- og automationsløsninger til industrien.

Gennem de seneste år har Init opbygget en struktur og procedurer, der gør det muligt at integrere nye virksomheder og deres kompetencer i den samlede organisation hurtigt og effektivt. Men samtidig lægger Init også vægt på, at gruppens nye forretningsenhed bevarer dens selvstændighed og særpræg og fortsætter med at gøre det, der lægger til grund for virksomhedens succes.

Necto vil derfor fortsat blive drevet fra samme adresse, med den samme ledelse og medarbejderstab. Den største forskel bliver, at virksomheden nu får adgang til den samlede erfaring, viden og ekspertise i hele Init-gruppen og dermed kan løse endnu større og mere komplekse opgaver.

“Ny teknologi drives og udvikles af mennesker. Derfor er det afgørende for os at samle nogle af branchens dygtigste specialister i et fællesskab, hvor vi deler viden og udvikler løsninger sammen. Det glæder os derfor meget, at Necto nu bliver en del af samarbejdet,” siger Alexander Risøy, CEO i Init Norway.

“For os handler det ikke kun om at blive en del af en større organisation. Det handler også om at blive en del af et team, hvor der er fokus på både faglighed, samarbejde og trivsel. Det tror vi på, at vi har fundet i Init,” siger Trond Kiledal, som er daglig leder i Necto.

Se Leverandører af Automationsløsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger