Nyt fra IFS: Byg AI-agenter uden kode
Nyt fra IFS: Byg AI-agenter uden kode
IFS rykker nu videre i front med AI-agenter. Med IFS Loops Agent Studio lancerer den svenske softwareleverandør en ny løsning, der gør det muligt for virksomheder at skræddersy og indsætte digitale medarbejdere i arbejdsfunktioner efter forretningens behov.
IFS har netop løftet sløret for en løsning, der gør det væsentligt enklere og mere sikkert for virksomheder at indsætte digitale medarbejdere i driften. IFS Loops Agent Studio er intuitivt designet til forretningsbrugere, så medarbejdere uden teknisk ekspertise eller programmeringskompetencer kan konfigurere og styre digitale medarbejdere.
De digitale medarbejdere leveres klar til brug med dyb brancheindsigt, gennemprøvede workflows og indbygget AI-styring i enterprise-klasse – herunder sikkerhed, adgangsrettigheder og governance – fra start. Løsningen gør det nemt at opsætte, teste og udrulle skræddersyede digitale medarbejdere, og den sikrer samtidig fuld kontrol og overblik over deres performance.
Det er let at bygge AI-agenter – udfordringen er at styre dem, når de indsættes som digitale medarbejdere i driften. Digitale medarbejdere er ikke noget, man implementerer én gang. De skal løbende testes, justeres og overvåges og bliver bedre over tid. Det er sådan, virksomheder går fra at eksperimentere med AI til at bruge teknologien i driften hver dag, siger CEO i IFS Loops, Somya Kapoor. IFS opkøbte The Loops sidste år og har siden lanceret en række AI-agenter frem mod lanceringen af Agent Studio.
AI-agenter skaber målbar værdi
Den norske elektronikproducent Kitron har med digitale medarbejdere automatiseret en række processer i leverancekæden, herunder lageropfyldning og koordinering med leverandører.
IFS er rygraden i vores globale drift og forbinder indkøb, produktion, logistik og finans på én platform. Digitale medarbejdere fra IFS Loops er en naturlig forlængelse af det. Med strukturerede data på plads kan vi tilføre AI dér, hvor det skaber mest værdi. Automatiserede ordrebekræftelser fra leverandører sparer tid, og tidlig varsling af materialemangel gør det muligt at sikre produktionen, før problemer opstår, siger Business Applications Manager i Kitron, Jonatan Gustafsson.
Ependion er en anden nordisk virksomhed, der har opnået gode resultater med digitale medarbejdere. Den svenske fremstillingsvirksomhed håndterede tidligere over 150 ordrebekræftelser manuelt om ugen. Med den digitale medarbejdere Supplier Order Manager Digital Worker forventer virksomheden en effektiviseringsgevinst på 60 procent og en tidsbesparelse på omkring 20 timer ugentligt. De første resultater var så overbevisende, at Ependion hurtigt implementerede endnu en digital medarbejder.
Vi har i flere år forsøgt at løse problemet på traditionel vis. En digital medarbejder lykkedes med det, vi ikke kunne. Nu har vi to digitale medarbejdere, og vi stopper ikke dér. Der skal være et menneske i loopet ved kritiske beslutninger – sådan bør enterprise AI fungere, og det er netop sådan, IFS Loops har designet løsningen fra start, siger Chief Information Officer i Ependion, Joakim Stolt.
Også uden for Norden skaber digitale medarbejdere værdi. Kodiak Gas Services har med sine 800 kørende serviceteknikere i USA implementeret den digitale medarbejder Material Replenisher Digital Worker, som gør det muligt at finde og bestille reservedele via en chatfunktion. Det har resulteret i et årligt afkast på tre millioner USD og frigivet 90.000 arbejdstimer.
Nye digitale medarbejdere til Field Service
Samtidig med Agent Studio lancerer IFS en række nye digitale medarbejdere målrettet Field Service:
- Service Planning Assistant analyserer løbende servicebehov, teknikerressourcer og kapacitet og gør det muligt at forudse behov og planlægge proaktivt.
- Dispatcher Assistant overvåger serviceopgaver, identificerer planlægningskonflikter og foreslår optimale disponeringer – og involverer kun mennesker, når det er nødvendigt.
- Knowledge Manager giver serviceteknikere relevant og kontekstbaseret viden ved at samle data, historik og dokumentation ét sted, så de får konkrete anbefalinger direkte i arbejdet.






