Sikker teknologiomstilling kræver test, dokumentation og robust drift
DBI har med stor interesse læst det nye regeringsgrundlag og giver her sit perspektiv på regeringens ambitioner for grøn omstilling, byggeri, kritisk infrastruktur og beredskab.
Af Carsten Damgaard, forskningsdirektør, DBI
Det nye regeringsgrundlag sætter en ambitiøs retning for Danmark. Regeringen ønsker at accelerere den grønne omstilling, styrke elektrificeringen, øge boligbyggeriet, fremme renovering og transformation af eksisterende bygninger, styrke forsvar og totalberedskab og beskytte kritisk infrastruktur.
DBI deler disse ambitioner.
Når nye materialer, energiteknologier, digitale systemer og forsyningsløsninger integreres i bygninger, infrastruktur og drift, opstår der imidlertid nye former for usikkerhed. De er ikke kun tekniske, men også regulatoriske, organisatoriske og driftsmæssige. Så spørgsmålet er ikke, om Danmark skal accelerere omstillingen – men hvordan vi gør det sikkert, dokumenteret og robust.
DBI’s budskab er derfor klart: Hvis Danmark skal realisere regeringens ambitioner hurtigt og sikkert, er der behov for fælles metoder, uvildig dokumentation og realistiske testmiljøer på tværs af sektorer. For ellers risikerer vi, at nødvendig teknologi forsinkes, fejlanvendes eller mister samfundets tillid.
Dokumentation skal være en accelerator – ikke en byrde
Regeringen ønsker at reducere administrative byrder for virksomheder og myndigheder. DBI støtter ambitionen om enklere og mere effektive processer. Men mindre bureaukrati må ikke forveksles med mindre sikkerhed. Den rigtige vej er bedre dokumentation. Ikke flere regler, men sikkerhed for, at det, vi bygger og udvikler, er tilstrækkeligt sikkert og bliver anvendt, som det oprindeligt var tiltænkt.
Jo mindre erfaring der findes på et område, desto større fokus bør der være på verifikation, træning, kompetenceopbygning og i sidste ende også på kontrol.
Når dokumentation er teknisk robust og bredt accepteret, reducerer den usikkerhed. Desuden fremmer den innovation og gør det lettere at bringe nye løsninger sikkert på markedet og skalere teknologi på en sikker måde.
3 områder, som kræver særlig politisk opmærksomhed
Den grønne omstilling og den sikkerhedspolitiske situation ændrer risikobilledet på tre centrale områder:
1. Sikker elektrificering og energilagring
Regeringen prioriterer elektrificering, udbygning af elnettet, energilagring, forsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur.
Denne udvikling rummer store muligheder for Danmark, men medfører også nye sikkerhedsudfordringer. For batterier, energilagringsanlæg, solceller, ladeinfrastruktur og nye energisystemer ændrer brand- og risikobilledet i både bygninger, industri, transport og forsyningssektoren. Derfor skal sikkerhed tænkes ind fra start – før nye teknologier tages i anvendelse og udbredes i stor skala.
Målet bør være, at grøn energiteknologi kan implementeres hurtigere, fordi sikkerheden er veldokumenteret – og ikke langsommere, fordi sikkerheden er uafklaret.
2. Brandsikker renovering, transformation og cirkulært byggeri
Regeringen ønsker flere boliger, hurtigere byggesagsbehandling og øget fokus på renovering, transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger og materialer.
Dette er afgørende for at reducere byggeriets klimaaftryk. Samtidig rejser det nye spørgsmål om brandsikkerhed og dokumentation. Bl.a. bør der udvikles løsninger, som brandsikkerhedsmæssigt er dokumenteret til den eksisterende bygningsmasse og ikke primært til nybyggeri, som det sker i dag.
Målet bør være, at brandsikkerhed bliver en accelerator for cirkulært byggeri og ikke en barriere, der først opdages sent i processen.
3. Robust kritisk infrastruktur
Regeringsgrundlaget kobler forsvar, totalberedskab, sabotage, cybertrusler og kritisk infrastruktur tættere sammen.
Kritiske samfundsfunktioner som el-, vand- og spildevandsforsyning skal kunne fungere under både normale forhold, ved større forstyrrelser og under kriser. Det kræver dokumenteret robusthed i de tekniske, fysiske og organisatoriske systemer, som samfundet er afhængigt af.
Målet bør være, at kritiske funktioner ikke alene kan beskrive deres beredskab, men dokumentere deres robusthed. Det kan de bl.a. gøre gennem øvelser og træning.
