Jacob Stenger, Forretningsdirektør hos ABB
Bygningsejere risikerer både dyr drift og teknologiske begrænsninger, hvis de kun projekterer bygningsautomatik efter minimumskravene. Ifølge teknologivirksomheden ABB bør en bredere digital infrastruktur tænkes ind fra begyndelsen, så bygningerne kan udnytte nye AI-værktøjer.
Lovkrav til bygningsautomatik er allerede en realitet for større bygninger, og flere bygninger skal i fremtiden kunne styre og optimere tekniske anlæg langt mere end i dag.
Det stiller bygherrer og rådgivere i et dilemma. For bygningsautomatik handler ikke kun om at overholde bygningsreglementet. Det handler også om at træffe de rette valg, der sikrer, at bygningen får den rigtige digitale infrastruktur fra begyndelsen.
Det mener Jacob Stenger, forretningsdirektør hos ABB.
– Hvis man kun bygger efter minimumskravene, risikerer man at stå med en bygning, der formelt er godkendt, men som ikke er klar til den måde, bygninger skal drives mest effektivt på fremover. Den store værdi opstår først, når bygningen kan opsamle data, dele data og reagere intelligent på den viden, den får, siger han.
Fra styring til intelligent drift
I dag er mange bygninger fortsat styret efter faste driftstider. Ventilation, varme, køling, solafskærmning og belysning kører efter generelle skemaer, selv om bygningens faktiske brug varierer fra dag til dag og fra rum til rum.
Det er netop her, nye AI-værktøjer kan flytte bygningsautomatikken fra klassisk styring til intelligent, skræddersyet drift.
Med sensorer og bygningsautomatik på rumniveau kan bygningen registrere, om et lokale faktisk er i brug, hvor længe det har været belastet, hvordan temperaturen udvikler sig, og om der er behov for ventilation, lys, varme, køling – endda om rengøringspersonalet behøver at gøre rent i et givent rum.
– Hvis der for eksempel kun sidder én medarbejder på en hel etage, er der ingen grund til at lade ventilation og klimastyring køre, som om etagen er fuldt bemandet. På samme måde kan bygningen forberede sig på vejret i morgen ved at justere køling, varme eller solafskærmning i tide. Det er den type gevinster, AI-software kan gøre langt mere tilgængelige, siger Jacob Stenger.
Ifølge ABB kan intelligent bygningsautomatik give mærkbare effektiviseringsgevinster, og i konkrete brugsscenarier vurderer virksomheden, at der kan hentes energibesparelser på over 25 procent udelukkende med AI.
Den åbne infrastruktur er afgørende
Forudsætningen for store gevinster ved automatik er, at el-infrastrukturen ikke låses i lukkede systemer, hvor data bliver svære at dele mellem installationer og platforme.
Jacob Stenger peger derfor på åbne systemer som KNX som et vigtigt første valg, da du på den måde mindsker din leverandørafhængighed.
– Bygningen skal have en digital infrastruktur, hvor systemerne kan tale sammen. KNX på rumniveau kan fungere som øjnene i bygningen, mens software og AI bliver hjernen, der kan analysere og handle ud fra det, sensorerne registrerer. Jo mere brugbare data, man kan trække ud af bygningen, jo mere effektivt kan den drives, siger han.
Tænk længere end anlæg
ABB-direktøren advarer samtidig bygherrer, rådgivere, entreprenører og bygningsejere mod at vurdere bygningsautomatik for snævert på anlægsprisen.
– Man skal se på totaløkonomien. Lønandelen og integrationsarbejdet fylder meget i de her projekter, og i driftsfasen bliver konsekvenserne af uhensigtsmæssige valg endnu større. En løsning, der er lidt dyrere at etablere, kan være markant billigere, hvis den gør bygningen lettere at drifte, udvide og optimere, mener Jacob Stenger.
