Stor rustfri Ex-ventilator til spraytørringsanlæg

Stor rustfri Ex-ventilator til spraytørringsanlæg

Stor rustfri Ex-ventilator til spraytørringsanlæg

BarkerBille – Krav om en kapacitet på 160.000 m³/h og brug indenfor fødevareindustrien stiller særlige krav til både konstruktion, materialevalg og effektivitet.

Ventilatoren er én ud af fire ventilatorer, som BarkerBille leverer til kundens projekt. Denne skal være udsugningsventilatoren i spraytørringsprocessen og er dimensioneret til en luftmængde på 160.000 m³/h ved et statisk tryk på 7.000 Pa og udstyret med en 400 kW IE4-motor.

Anvendelsen inden for fødevareindustrien betyder, at der stilles høje krav til hygiejne og mulighed for effektiv rengøring. Ventilatorhus og konsol er derfor fremstillet i rustfrit stål EN 1.4307 (AISI 304L), mens løbehjulet er udført i EN 1.4462 Duplex rustfrit stål. Den er udført i sanitært design og forsynet med et CIP-spraysystem (Cleaning-in-Place), der muliggør effektiv rengøring af ventilatorens indvendige overflader uden behov for omfattende demontering.

Da ventilatoren skal indgå i en proces, hvor der kan forekomme en potentielt eksplosiv atmosfære, er den desuden designet i henhold til Ex II 3/- D.

Inden afsendelse er ventilatoren blevet samlet og testkørt på BarkerBilles fabrik i Holsted for at kontrollere dens funktion. Huset er designet til at skulle skilles ad for nemmere transport fra Danmark til kundens installationssted.

Ventilatorens tekniske specifikationer

  • Type: HNPC 2000-1400
  • Kapacitet: 160.000 m³/h
  • Statisk tryk: 7.000 Pa
  • Driftstemperatur: 85°C
  • Motor: 400 kW, IE4

Borupvang 1A
2750 Ballerup
Tlf.: +45 44 97 41 92
E-mail: mail@barkerbille.com

Besøg vores hjemmeside

LÆS også: Ventilator til pyrolysegas fra biomasse stiller høje krav til konstruktionen
BarkerBille's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger