RIVAL står ikke stille…
Adm. direktør Henrik Holvad og direktør Carsten Tønnes fra RIVAL
har flere områder i tankerne, når de fremhæver, at “RIVAL ikke står
stille”. RIVAL er således i konstant bevægelse, når det gælder
udviklingen af virksomheden, samarbejdet med kunderne,
medarbejderens kompetencer og holdninger samt udnyttelsen af
kapaciteten på den solide maskinpark.
Alt sker for at øge kundens værdi af et længerevarende
samarbejde med RIVAL, forsat udvikling af medarbejderne samt en god
økonomisk udvikling hos RIVAL.
Kritisk og kostbar serieproduktion
“Vi er gennem flere års intensivt arbejde med områder som
kvalitet, leveringssikkerhed, dokumentation og arbejdsmiljø blevet
en anerkendt underleverandør af kritiske og kostbare
enkeltstyksemner til olie- og gasindustrien,” siger Henrik Holvad.
“Det arbejde bygger vi nu videre på og har med succes udvidet
samarbejdet med flere af vores kunder, så det nu omfatter
serieproduktioner af de kritiske og kostbare emner, som vi i første
omgang har været med til at udvikle. Det giver store fordele for
kunderne, både når det gælder leveringssikkerhed, kvalitet og
økonomi.”
Selvkørende projekter
“Samtidig arbejder vi intensivt på at udnytte kapaciteten på vores
maskiner bedre,” siger Carsten Tønnes. “Jo bedre
kapacitetsudnyttelse vi kan have på de enkelte maskiner, jo bedre
en forretning er det for RIVAL samtidig med, at vi også kan tilbyde
kunderne mere “standard” serieproduktion til yderst rimelige
priser. Med mere serieproduktion i vekslende sværhedsgrad kan vores
dygtige medarbejdere betjene flere maskiner og kunder ad gangen, og
dermed øge produktiviteten.”
Også i disse projekter drager kunderne nytte af RIVALs solide
erfaringer fra arbejdet med de kritiske og kostbare emner og får
garanti for kvalitet, leveringssikkerhed og dokumentation.
Investering i kunden
“Vi ønsker i endnu højere grad at udbygge samarbejdet med vores
kunder, og investerer ofte mange timer i den rigtige opstart af et
nyt projekt for at sikre kunden den rette kvalitet. Det handler
eksempelvis både om en tæt dialog om krav og tolerancer, en
gennemgang og modificering af kundens tegninger og om indkøring af
den rette bearbejdningsproces,” siger Carsten Tønnes. “Kan vi
efterfølgende lave en aftale med kunden om fast levering af et
styk-antal i løbet af en længere periode, vil det alt andet lige
være en bedre forretning både for kunden og os. Kunden ender oftest
med en lavere stykpris, og vi kan tjene mere af den indledende
investering hjem igen.”
Kunderne er klar
RIVAL har således allerede fået flere aftaler i hus om
serieproduktion af kritiske og kostbare emner samt af mere
“standard” produkter, hvor kunden også drager stor nytte af RIVALs
solide kompetencer. “Det bekræfter os i, at vores strategi er
rigtig,” siger Henrik Holvad og Carsten Tønnes samstemmende. “Vi
vil fortsætte udviklingen af RIVAL i denne retning, hvor vi
fastholder fokus på at skabe værdi for kunden, øge produktiviteten
og fastholde den høje arbejdsglæde hos vores medarbejdere.”






