Så gik der et lys op for det politiske Danmark. Regeringen vil
afsætte 150 millioner kroner til nyt udstyr på landets
erhvervsskoler. Det er vi rigtig glade for i Arbejdsgiverne.
Pengene falder på et tørt sted. Skal man løfte
erhvervsuddannelsernes image dur det ikke med ikke-tidssvarende og
nedslidt udstyr. Rent praktisk kan vi i øvrigt ikke uddanne
fremtidens håndværkere på fortidens materiel. Og industrien skriger
jo på arbejdskraft.
Forslaget er en del af regeringens vækstudspil. Om det stadig
står ved magt på den anden side af et folketingsvalg, vides ikke.
Men bliver det med Lars Løkke i statsministerstolen, vil holdningen
sikkert være den samme. At vi kommer til at mangle 30.000 faglærte
om bare fem år, smager nok lidt beskt på tungen for alle politikere
uanset partifarve.
Det er fremtidsudsigterne. Så er der virkeligheden allerede i
dag. Industrien kan ikke finde nok kvalificeret arbejdskraft. Der
er nærmest ikke flere at ansætte. Ifølge Børsen er der 2.196
jobopslag, som er direkte rettet mod industri og byggeri. Til
sammenligning er der eksempelvis i Ringkøbing-Skjern Kommune kun
registeret 46 ledige metalarbejdere. Og det er i en kommune, hvor
12 procent er direkte beskæftiget i
metalindustrien.
Derfor er det rigtig godt, at man tager skeen i den anden hånd
nu, og får givet erhvervsuddannelserne et løft. Men hvor meget er
150 millioner kroner egentlig? Ja, det svarer til budgettet for en
halv erhvervsskole. Der er omkring 300 erhvervsskoler i Danmark,
når man tæller alle afdelingerne med selvstændige adresser med. På
den led lyder det måske ikke af meget. Men det er alligevel 500.000
kroner til hver. Det kan man faktisk få en del udstyr for. Særligt
når ikke alle erhvervsuddannelsers udstyr er lige
omkostningstungt.
Jeg håber, at både de fag som retter sig mod industrien og
byggeriet får et gevaldigt løft. Industriteknikere, smede og
installatører. Særligt industriteknikkerne kunne bruge nogle
CNC-maskiner, der jo typisk koster mellem en halv og hel million
kroner – det er for ikkefagkyndige en computerstyret drejebænk, der
kan massefremstille komplekse metaldele. Kom man op på niveau med
dem på skolerne, ville det give mulighed for at uddanne flere
industriteknikere, som vi har hårdt brug for. I 2011-2013 gik 1.627
industriteknikere på pension. I samme periode blev kun 756
udlært.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har udtalt, at et
løft af teknologiniveauet ikke kun vil få flere til at søge ind på
erhvervsuddannelserne. Det vil også skaffe flere praktikpladser,
fordi det vil være mere attraktivt for virksomhederne at ansætte
lærlinge, der er uddannet med tidssvarende udstyr. Det har hun jo
fuldstændig ret i. Godt arbejde, Antorini.
