Teknisk Ståbi i 23. udgave

Dette billede illustrere Teknisk Ståbi i 23. udgave

Teknisk Ståbi, som nu er udkommet i 23. udgave, er fortsat
byggebranchens bibel, når det gælder samlet opdateret viden om det
byggetekniske beregningsgrundlag. I forhold til den forrige udgave
er bogens kapitler revideret, så de er ajourført i overensstemmelse
med de seneste ændringer i Eurocodes og de tilhørende danske
annekser.

Blandt 23. udgaves ændringer kan fremhæves: Ændrede værdier og
beregningsmetode for retningsmæssige lastværdier og resulterende
lastkombinationer og ændrede karakteristiske styrke- og stivhedstal
for konstruktionstræ. Desuden er kapitlet om træ opdateret til den
nye limtræsstandard, selv om den gamle standard sideløbende med den
nye vil være gældende et stykke tid endnu. Derudover er Teknisk
Ståbi udvidet med et nyskrevet kapitel om dynamik.

Der er ikke ændret i den måde, ståbien er opbygget på;
grundlæggende matematik, statik, dynamik, last og sikkerhed,
bygningskonstruktioner i beton, stål, træ, murværk, letbeton,
fundering samt fysik og bygningsfysik. Den trofaste læser vil
således uden problemer kunne navigere rundt i bogen.

Om forfatterne:

Teknisk Ståbi bliver altid redigeret af et særdeles kyndigt
forfatterhold med repræsentanter fra det nationale og
internationale Eurocodearbejde.

Fagredaktør:

Ingeniørdocent emeritus, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen

Forfattere:

Civilingeniør, lic. techn. Dirch H. Bager

Seniorforsker, civilingeniør Erik Brandt

Civilingeniør, ph.d. Thomas Cornelius

Docent, lic. techn. Per Goltermann

Civilingeniør, lic. techn. Lars Pilegaard Hansen

Civilingeniør, ph.d. Lars Zenke Hansen

Civilingeniør, lic. techn. Svend Ole Hansen

Ingeniørdocent emeritus, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen

Lektor, ingeniør Henning Laustsen

Civilingeniør, ph.d. Martin Uhre Mandrup

Civilingeniør Gunnar Mohr

Lektor, civilingeniør Bo Mortensen

Civilingeniør, ph.d. Jørgen Munch-Andersen

Civilingeniør Carsten Munk Plum

Udviklingschef, professor, lic. techn. Jørgen S. Steenfelt

Civilingeniør, lic. techn. Eilif Svensson

Civilingeniør Ejnar Søndergaard

Udviklingschef, lektor, akademiingeniør, Carsten S. Sørensen

Civilingeniør Finn Olaf Precht Sørensen

Teknisk Ståbi, 23. udgave

PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag, 2015

436 sider, rigt illustreret, indbundet

ISBN-nr. 978-87-571-2844-4

Vejl. kr. 499,00 inkl. moms

praxis.dk

LÆS også: Malere kan spartle sig til mere forretning
Teknisk Ståbi i 23. udgave's Firmaprofil
Cookie-indstillinger