Prysmian underskriver rammeaftale med DONG Energy
Kontrakten har en samlet værdi på € 11 millioner og løber over
en 4-årig periode, med option på yderligere et år.
Aftalen indebærer at Prysmian fremadrettet vil lagerføre udvalgte
kabeltyper målrettet det danske elforsyningsmarked. Det betyder
korte leveringstider for DONG Energy såvel som for øvrige kunder.
Aftalen resulterer også i et teknologiskifte fra massive til
flertrådede ledere, der er både billigere samt simplere at
installere.
Prysmians styrke inden for denne aftale ligger især omkring
leveringskapacitet af en bred vifte af forskellige kabeltyper, i
kraft af koncernens mange fabrikker i Europa. Prysmian Group har,
med sin viden og speciale inden for kabelproduktion, en særlig
kompetence til at løse kommende opgaver.
“Vi er meget glade samt tilfredse med samarbejdet med DONG
Energy, da det bekræfter Prysmians tilstedeværelse på det danske
elforsyningsmarked”, udtaler Salli Hara, Country Manager for
Prysmian Denmark A/S.
“Prysmian er først for nylig kommet ind på det danske
elforsyningsmarkedet, men er nu fuldt etableret med lokalt
dedikeret og erfaren salg og teknisk support. De har til deres
rådighed Prysmians markedsleder position, i form af
produktekspertise og verdensomspændende produktionskapacitet. Vi er
glade for, at dette faktum i stigende grad bliver klart for de
danske elselskaber, og vi ser frem til at løse deres behov “,
udtaler Brian Rasmussen, Sales Manager for Utility hos Prysmian
Danmark.
DONG Energy står for distribution af el til 960.000 kunder i
København, Nordsjælland og Frederiksberg. Målet er at alle 1 kV
forsyningskabler til området graves ned langs vejene. Fremover skal
også 10 og 30 kV kabelnettet, der hører til områdets
distributionsområde kabelægges. På den måde sikrer DONG Energy en
høj forsyningssikkerhed til kunderne, samt at elnettet også i
fremtiden har kapacitet til at følge med udviklingen i de bolig- og
erhvervsudvidelser, der planlægges i området.






